Der er efterhånden en del Intel CULV-baserede maskiner på markedet. Nogle af de mest omtalte er nok MSI's x340, samt Acers Timeline-serie. Men Dell kan altså også.
Firmaet har for nylig lanceret deres Vostro V13; en lækker slank bærbar med en tykkelse på den rigtige side af 2cm, 13-tommers skærm, Intel CULV og Windows 7.
Pris og hardware afhænger selvfølgelig af, hvad man er parat til at betale. Men siden basis-modellen kan fås for under 4000kr, er prisen ikke så gal igen.
Basismodellen er udstyret med en single-kernet Celeron ved 1,2GHz, 2GB RAM, samt 250GB Harddisk(5400RPM) og Windows 7 Home Premium, hvilket er passende til en maskine, der blot skal bruges til lettere opgaver, såsom notatskrivning og internetsurf.
Ønsker man at have en maskine til de lidt tungere opgaver, kan man smide 1800kr ekstra oveni, og få sig en Core 2 Duo SU7300 på 1,3GHz, og evt. nogle flere RAM og hurtigere harddisk.
Grafikmæssigt snakker vi, som sædvanlig på CULV-baserede bærbare computere, Intel X4500MHD. Det vil altså sige, at maskinen godt vil kunne afvikle HD-film - men gaming på den, er så godt som udelukket. Endvidere savner vi en HDMI port, da maskinens VGA-port umiddelbart virker lidt uddateret.
Link til kilde:
http://www1.euro.dell.com/dk/da/virksomheder/4x_vostro_v13/fs.aspx?refid=4x_vostro_v13&s=bsd&cs=dkbsdt1