Det er efterhånden længe siden, at de første producenter annoncerede deres indtog på SSD markedet, men vi har endnu haft de store spillere fra harddisk markedet til gode. Nu melder Seagate sig dog på banen med deres nye produkt Pulsar.
Seagate er i første omgang gået mod at lave en SSD der skal tage kampen om mod Intels X25-E - det vil sige en SDD tiltænkt servere. SSDen fra Seagate er lavet i SLC-teknologi (Single Level Cell), hvilket skal sikre SSDen en høj ydelse.
Om Seagate får held med at slå Intels X25-E må tiden vise, men på papiret ser det ikke helt skidt ud. Seagate oplyser 240 MB/sek og 30.000 IOPS ved læsning og 200 MB/sek. samt 25.000 IOPS ved skrivning.
Pulsar vil i første omgang komme i udgaver på henholdsvis 50 GB, 100 GB og 200 GB. Prisen er pt. ikke oplyst, men den bliver nok ikke billig.
Kilde: http://www.seagate.com/www/en-us/products/servers/pulsar/pulsar/ Kilde: http://www.theinquirer.net/inquirer/news/1565251/seagate-releases-consumer-ssd