Endnu en dag, endnu en retsag, lyder parolen tilsyneladende i microchipindustrien. Både AMD, Intel og nVidia har brugt meget tid i retsalene; denne gang står nVidia for skud.
Tilbage i 2008, lagde firmaet Rambus, der bl.a. er kendt for deres RD-RAM tilbage i Pentium 4-dagene, sag an mod nVidia for at have overtrådt 17 patenter i deres
memorycontrollers. Siden da, er Rambus' sag dog blevet tyndere, i takt med, at de løbende har fået underkendt deres søgsmål. Tilbage i den aktuelle retsag var blot 5 Rambus patenter, hvoraf dommen nu lyder, at nVidia har krænket 3 af disse.
Nvidia er dog stærkt uenige i sagen, som nu skal undersøges på ny.
Sagen er potentielt farlig for firmaet, da det principielt risikerer, at dets produkter kan blive forbudt i USA af ITC(International Trade Commission). Dog virker et forlig langt mere plausibelt - hvis altså Rambus vinder sidste runde i ringen mod nVidia.
Links til kilder:
http://www.fudzilla.com/content/view/17390/1/
http://www.theinquirer.net/inquirer/news/1588351/nvidia-us-import-ban
http://news.cnet.com/8301-31021_3-10439960-260.html