Intel kunne i sidste uge på et pressemøde præsentere deres nyeste skud på Xeon 5000 stammen.
56xx serien, som den logisk nok kom til at hedde, bygger på 32nm teknologien, ligesom deres nyeste Core i5 og i7ere. CPU´erne har fået en række nye features som skal sikre Intels konkurrencedygtighed i server-segmentet.
Intel præsenterede hele 12 nye CPU'er i serien, hvor 5 af dem er hexacores (6 kerner!). Ud over skrumpet fra 45 til 32nm har Intel også inkluderet AES-NI, som er et nyt instruktionssæt der er implementeret i CPU'en. Denne giver en kraftig forøget effektivitet i kryptering og dekryptering af AES, som blandt andet bliver brugt til netbank. Dette betyder at en enkelt AES-NI understøttet server vil kunne håndtere betydeligt flere samtidige kunder end en tilsvarende server uden AES-NI.
Intel har desuden taget et andet tiltag der skal give øget beskyttelse til blandt andet visualiserede computere, nemlig Intel TXT. TXT, som står for Trusted Execution Technology kan isolerer enkelte programmer, og derved forhindre at andet software (virus, malware etc.) kan få adgang. Dette skulle give en øge beskyttelse under BOOT, hvor serverne ellers vil være ubeskyttede.
Med hensyn til ydelse har Intel også gjort et kæmpe spring. Sammenligner man med servere tilbage fra 2005, som mange stadig bruger, kan man få 15x så meget ydelse på den samme plads, eller den samme ydelse på 1/15 del af pladsen. Sagt på en anden måde, hvad der før fyldte 15 server racks kan nu været i et rack.
Ifølge Intel kan man ved valg af det første scenarie, hvor man beholder den samme ydelse, spare op til 95% af sine årlige udgifter, hvilket vil betyde at investeringen vil kunne tjenes hjem på 5 måneder.
På overstående slide, kan man se de ydelses på den nye 5600 serie sammenlignet med 5500 serien.
Hvad der sammenlignes med for hver enkelt test kan læses her:
http://www.intel.com/performance/server/xeon/summary.htm
Ud fra deres lineup kan man også se at der er sket en enorm forbedring i ydelsen per watt, idet man kan få 6c CPU'er på helt ned til 60w TDP
Samtidig understøtter Intel også de forholdsvis nye low-voltage DDR3 ram, som benytter sig af 1,35v i modsætning til de almindelige 1,5v, hvilket også er med til at give en energi besparelse.