At kunderne selv bestemmer prisen er set før - mest markant, da Radiohead bestemte sig for at udgive albummet "In Rainbows" uden om pladeselskaberne, på nettet, og til den pris, man havde lyst til at betale - også gratis, hvis man havde lyst til det.
Det viste sig, at kunderne gerne ville betale for det, og Radiohead tjente masser af penge - som de ikke skulle dele med noget pladeselskab.
Nu har et uafhængigt spilhus bestemt sig for at gøre noget af det samme - med 5 spil, som er produceret uafhængigt af de store spilfirmaer. Pakken hedder The Humble Indie Bundle - "Indie" indikerer netop, at det er et kreativt og uafhængigt spil. Og man bestemmer selv, hvad man vil betale for spillene, og om pengene skal gå til spiludviklerne eller velgørenhed - eller begge dele.
Men det er bestemt ikke skrabede spil, der er tale om. Et af spillene er World Of Goo, som blev verdensberømt i gratisversionen "Tower Of Goo" for sit meget alternative gameplay. Flere af spillene har vundet priser for originalitet, gameplay, og i det hele taget kvalitet.
Når man har betalt (eller ej), får man tilsendt et link, hvor man kan downloade alle fem spil så tosset, man vil - og til både Windows, Mac og Linux. Kan det så blive bedre?
Undertegnede er i gang med at downloade, og var lidt nærig og betalte 3$ - gennemsnittet er lige nu knap 8$.
Link til nyhed: http://www.comon.dk/nyheder/Bestem-selv-prisen-for-hitspil-1.349392.html
Direkte link til pakken: http://www.wolfire.com/humble