Nogle gange skal mennesker og computere bare konkurrere. Det er blevet gjort med skak, hvor kampen er næsten lige mellem de største stormestre i skak og de største computere.
Hvorfor ikke også gøre det samme med Rubiks terninger - og så samtidig bruge det som reklame?
Men hvor skak er blevet spillet med store computere, bliver denne Rubiks terning løst af en lille maskine, bygget af Lego, og med en Motorola Droid håndholdt computer med Android OS som hjernen i foretagenet - i samarbejde med det indbyggede kamera i computeren.
Den lille maskine kan løse terningen på 25 sekunder - de hurtigste mennesker kan gøre det på 10 sekunder, så hvad det angår, er der et stykke vej endnu. Men nu er computeren jo også meget lille - og det er da stadig imponerende for de af os, som skal bruge en times tid for at samle terningen...
Link: http://asia.cnet.com/crave/2010/05/06/android-os-lego-machine-solves-rubik-s-cube/