ASUS arbejder på nuværende tidspunkt på at udvide sit sortiment af mini-ITX løsninger, som jo er de mest interessante og brugte løsning til HTPC-systemer i dag. Det siges at virksomheden skulle arbejde på en model der gør brug af den mobile AMD Ontario APU med integreret DirectX 11 grafikchip.
AMD har tidligere vist, at de har flyttet lanceringen frem for deres mobile Fusion familie til Q4 2010, og ved siden af notebooks forventes det desuden at man vil se den nye APU i mange mini-pc'er.
ASUS har fremlagt nogle virkelig interessante HTPC soultions i mini-ITX-format, ikke mindst deres ASUS AT3IonT-I Deluxe. Vi er derfor meget spændt på at se, hvad de kan gøre med den mobile Ontario platform i deres mini-ITX løsninger.
De få benchmarks til rådighed med den nye Ontario platform viser næsten det dobbelte af ydelse til forhold af Intels dual-core Atom D525 CPU og så er vi ikke engang begyndt at drøfte den integrerede DirectX 11 GPU og som forventet, vil det ikke blot muliggøre afspilning af HD-video, men den skulle være kraftig nok for til få en fornøjelig spiloplevelse.
Processoren forventes dog at bruge mere strøm end Intels Atom platform, men stadigvæk vil den være meget mere effektiv end de fleste konkurrerende produkter, der anvendes på HTPC markedet, og vi ser da også frem til at høre mere om denne nye og spændene løsning.
Kilder:
http://www.bit-tech.net/news/hardware/2010/08/12/asus-has-amd-fusion-mini-itx-in-development/1
http://news.softpedia.com/news/Mini-ITX-ASUS-Motherboard-Boasts-AMD-Ontario-152050.shtml