Glem alt om SATA, USB og HDMI - Intel er på vej med en standard, der blæser alt af banen, med et hastighedspotentiale på op imod 100Gb/s. Mine damer og herrer: sig velkommen til Intel Light Peak.
Light Peak er, kort sagt, en potentiel erstatning for alt fra SATA og USB til HDMI og DisplayPort. En tilslutningstype, som ifølge Intel vil lande i vores hjem i løbet af 2011, med en båndbredde på 10Gb/s i fuld duplex over en 100-meters distance. Til sammenligning har den nyeste SATA standard, SATA 6, som vi bruger til de nyeste båndbreddehungrende Solid State Discs, en båndbredde på 6Gb/s.
Gutterne fra
Anandtech har netop berettet om en demostration(
http://www.anandtech.com/show/3930/intel-light-peak-lighting-up-in-2011/2 ), hvor der uden problemer blev streamet ukomprimeret HD-video med en bitrate på 6Gb/s - og det skulle efter sigende være muligt, at slutte flere skærme til en PC med ét enkelt LP-kabel, som forbindes indbyrdes serielt(farvel kabelrod).
Ifølge Intel skal den fiberbaserede Light Peak-teknologi erstatte så godt som samtlige stik. Går alt efter deres hoveder, slipper vi altså for at have omkring 5-10 forskellige typer tilslutninger i fremtiden som vi har nu.
Realistisk set er det dog værd at tage i betragtning, at der den dag i dag fortsat produceres bundkort med PS2-porte på, selvom USB i årevis har overflødiggjort dem. Ikke mindst grundet kompabilitet med ældre produkter, er der da heller ingen tvivl om, at USB 3.0 også bliver en meget brugt standard, der i flere år fremover vil eksistere side om side med Light Peak.
Links til kilder:
http://www.anandtech.com/show/3930/intel-light-peak-lighting-up-in-2011
http://en.wikipedia.org/wiki/Light_Peak
http://techresearch.intel.com/ProjectDetails.aspx?Id=143
http://www.comon.dk/nyheder/Light-Peak-skal-efterfoelge-USB-3-0-1.345110.html