Funktion på HwT.dk: Programmør med ansvar for at vedligeholde og videreudvikle HwT.dk.
Startede på HwT: Maj 2002, og optaget i crew november 2006.
Bopæl/By: Rønne
Alder: 31 år
Civilstatus: Forlovet og far til 2 små krudtugler på 1½ og 3 år.
Uddannelse & job: Startede i Forsvaret i Aug 1999 som værnepligtig på Bornholm, og var egentlig ikke interesseret i at blive soldat. Men det ændrede sig da jeg kom i gang med værnepligten i en spejderdeling ved 1. lette opklaringseskadron. Efter værnepligten skrev jeg kontrakt, og har siden været i forskellige funktioner og enheder på Bornholm. I 2007 blev jeg kontorhjælper (civilt: kontorass.) og blev merit uddannet i juni 2010. Jeg har været udsendt en gang til Irak i 2004.
Eget udstyr: Intel I7 920, DFI X58 bundkort, 6 GB ram, ASUS Radeon 4870x2 og en dejlig 27" skærm fra Samsung.
Men stadig ingen SSD :-(
HP HDX-16 bærbar.
Fritidsinteresser: HwT.dk, renovere mit hus og mine børn.
Fritekst: Min interesse for programmering startede tilbage i 1995, da jeg med min Amiga 1200 begyndte at rode med Basic, C og Asm. Det gik dog lidt i stå da jeg flyttede hjemmefra. I 2002 begyndte jeg at rode med overclocking og blev medlem af overclocking.dk, hvor der blev brændt nogle cpu'er af.. dumme, dumme fingere! I 2006 blev jeg opfordret til at blive programmør på HwT.dk for at få gjort noget ved siden, som trængte til en kærlig hånd.
Programmeringssproget som skulle bruges var C#. Det havde jeg ikke brugt meget, da jeg var mest til Visual Basic. Jeg lærte dog hurtigt sproget at kende og fik lavet koden om til ASP.NET/C# sammen med Syska.
Siden har den stået på fejlrettelser og udbygning af HwT.dk til det i kender i dag.