Den velkendte køler producent Noctua har været på udkig efter nye måder at køle vores computere og den nyeste ide kommer i form af Noctua NH-C14. Den robuste CPU køler bruger et vinklet tårn design, hvor to 140mm fans vil holde både CPU og de omkringliggende komponenter kølige.
Den nikkel-belagte kobber base overfører varmen gennem seks heatpipes til den store heatsink lavet af aluminium der er placeret vandret over bundkortet. Med plads til en 140mm blæser på toppen og en under køleren skulle den passe ind i en smallere sag så som en medie pc, og hvis man kun bruger den laveste fan er køleren kun 105mm høj.
Entuiaster og andet godtfolk vil formentlig benytte begge fans ikke blot for at øge kølekapaciteten af processoren, men også for de omkringliggende komponenter, da de vil jo vil få gavn af den lætte brise der formentlig vil ramme dem.
Støjen på de medfølgende fans vil være mellem 10,1 dBA og 19,6 dBA. Noctua NH-C14 leveres med seks års garanti og når de to fans er sat på vejer den godt 1 kg, og måler 130 x 140 x 166mm (HxBxD).
Noctua har sat en forholdsvis høj pris, men der medfølger dog også monteringskit der er kompatibel med alle aktuelle sokler, herunder også de kommende Intel LGA1155.
Kilde: http://www.noctua.at/main.php?show=productview&products_id=37&lng=en