Funktion på HwT.dk:
Skribent indenfor diverse emner.
Startede på HwT:
21-01-2008 - før det blev HwT kun besøgt som gæst.
Bopæl/By:
Brønderslev
Alder:
25 år
Civilstatus:
Gift
Uddannelse & job:
- HTX-student
- Arbejdsgiver: Telenor
- Jobbeskrivelse: Teknisk Backoffice supporter
Eget udstyr:
ASUS Rampage Formula, Q9450 @3,4GHz, MSI n280GTX T2D1G SuperOC, Corsair XMS PC6400CL5 2x 2GB, WD VelociRaptor WD1500HLFS 150 GB, BenQ G2420HD 24"
Alt godt samlet i et Antec Performance One P182, der har fået et kærlig hånd med en vinkelsliber. Der er hererfter monteret vandkøling på CPU og GPU, kølet af hhv. en 3x 120mm og 1x 120mm radiator.
Alle vandkølingsdele er købt brugt her på HwT under "køb/salg", og har brugt 4-5mdr på at få samlet alle de nødvendige dele, da salg af de rigtige vandkølingsdele på HwT ikke sker så tit.
Fritidsinteresser:
Kone, barn, film, hardware, hardware modding og internet.
Fritekst:
Det var i en ung alder, at jeg fik smag for computere og elektronik. Det stammer fra min far har købt og brugt pc'er til administration af hans lager, faktura mm. i hans el-installatør firma. Det er her, hvor jeg kan huske jeg får lov, at lege med den aflagte 75MHz IBM computer. Det bliver klar efter meget kort tids leg, at sådan en computer er noget jeg måtte ud og bruge alle mine lommepenge på!
Den første pc der bliver købt, er en Cyrix 166Mhz - Flere læsere, af en hvis alder, kan måske huske, at Cyrix ikke var det bedste produkt, men for de få håndøre der blev givet for computeren, bør man ikke være utilfreds. Eventyret fra Cyrix computeren gik hurtigt videre til en Celeron 500Mhz og et Riva TNT kort. Samtidig med denne computer bliver der indkøbt et 28.8 modem, og et Cybercity dialup abonement fra Se og Hør, nærmere info om det følger lidt senere.
Herfra går det meget hurtigt videre, og der bliver jævnligt købt nyt hardware. Jeg har været forbi både AMD og Intel maskiner, hvor den bedste maskine jeg kan huske tilbage til, var et AMD setup. Det bestod af 2x AMD 1800XP modded til MP som kørte som en drøm. Siden den tid er jeg gået over til Intel uden, at have en specifik grund til det.
I det meste af den tid jeg har haft computer, har den været hægtet fast til en internet forbindelse af den ene eller anden art. Som skrevet før var den første forbindelse et 28.8 modem, med Cybercity dial-up. Det blev hurtigt opgraderet til et 56K modem, som trods ADSL muligheden levede et ½-1år efter det kunne leveres på adressen. Fik dog endelig overtalt forældrene til, at få installeret 512/512 på adressen. Jo hurtigere man kunne få internet forbindelsen jo bedre, sådan er det stadig i dag. I dag arbejder jeg for Telenor, hvor jeg har med ADSL delen at gøre. Sidder i en Backoffice funktion som yder intern support.
Når klokken er slået 16.00 og jeg har fri går den direkte hjem til kone og barn, der sidder og venter. Som den nymoderne mand jeg er, laves der mad mm. - Ja det er her en del af tiden går, og det er ikke megen fritid der længere er at finde til min passion med hardware osv. - tager det ikke så tungt, at der er meget lidt tid til det jeg gerne vil, for, at kone, barn og hus bliver passet er det vigtigste. Med tiden når ungen bliver ældre, så kan han jo hjælpe mig med mine projekter, og så kan konen sendes i køkkenet, og sættes til at passe på huset. Det er med sikkerhed jeg kan sige, at min søn får skovlet elektronik mm. indenbords.
Når der endelig findes tid til det, så kører den også for fuld udblæsning. Der bliver loddet lidt på printplader til et projekt, der bliver sat nyt hardware sammen. Som altid er der noget, at give sig til når tiden er til det.