DDR4 modul præsenteret af Samsung Samsung er en kæmpe blandt hukommelses producenter og er et af de få selskaber, der selv laver alle de nødvendige komponenter til at bygge et hukommelsesmodul. Virksomheden har fremlagt, hvad der hævdes at være det første DDR4 hukommelsesmodul. Modulet kommer med 16 30nm klasse hukommelse chips og køre på 2133 MHz med kun 1.2V spænding.
Udover en lav driftsspænding har Samsung brugt en energibesparende teknologi kaldet Pseudo Open Drain (POD), der anvendes af f.eks. grafikhukommelse. POD teknologien gør DDR4 modulet så energieffektivt, at det kun bruger halvt så meget strøm som et tilsvarende DDR3-modul.
Samsungs første DDR4 modul er stadig langt fra sit fulde potentiale. Ifølge Samsung selv vil de nye chips være i stand til at nå hastigheder mellem 1,6 GHz og 3,2 GHz, hvilket er stort skridt op fra den nuværende DDR3 teknologi. Selve læse/skrive hastigheden skulle efter sigende være op til 40% hurtigere end den nuværende DDR3 teknologi.
Hvornår DDR4 teknologien blive taget i brug af processor producenterne er ikke helt sikkert. Tidligere rygter/historier har peget på en introduktion i 2013, men teknologien vil formenlig ikke blive rigtig udbredt før 1-2 år senere. Hvor chips'ne hvis alt går efter planen vil være i stand til at nå hastigheder på op til 4000 MHz.
Kilder: http://www.pcworld.com/article/215476/samsung_develops_worlds_first_ddr4_ram.html
http://www.ripten.com/2011/01/03/samsung-already-creating-worlds-first-ddr4-module-brycew/