Lenovo: 24 timers batteritid på ThinkPad

Diverse d.  09. marts. 2011, skrevet af Emillos 11 Kommentarer.  Vist: 1171 gange.

ThinkPad, der blev overtaget af kinesiske Lenovo fra IBM, har netop proklameret, at deres X220 kan køre 24 timer på batteri. Altså et helt døgn uden kontakt til lysnettet! Og det selvom maskinen er baseret på Intels Sandy Bridge - og har en skærm på 12,5 tomme.



Laptopmag.com har anmeldt maskinen, konfigureret med en Core i5 på 2,5 GHz, som er holdt i klassisk nørd-venligt ThinkPad design. For at opnå den høje batteritid, skal der tilkøbes en særlig batteripakke, der klikkes på under maskinen.

Med en opnået batteritid på 15 timer og 44 minutter, ved internetsurf, er der et godt stykke op til de omtalte 24 timer - men alligevel må næsten 16 timer siges, at være ret imponerende. At X220 faktisk kan klare de 24 timer, selv hvis den er konfigureret med Core i3 og Solid State Disk, tvivler vi på - men der er ingen tvivl om, at man kan komme tæt på, hvis man har pengepungen i orden.

Startprisen på ThinkPad X220, inklusive det ekstra batterimodul, ligger på cirka 10500 kroner.


Kilder:
http://www.laptopmag.com/review/laptops/lenovo-thinkpad-x220.aspx?page=1
http://www.comon.dk/nyheder/thinkpad-x220-koerer-24-timer-pa-batteriet-1.418974.html
unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
09-03-2011 09:31:43
Svar/Indlæg:
5258/240
Lækkert at producenterne er begyndt at gå op i batterilevetiden på bærbare computere.

så skal de bare til at smide skærme med højre opløsning i deres maskiner


SpaceDog
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-03-2011 10:12:36
Svar/Indlæg:
1455/78
Øhh så vidt jeg husker så opkøbte Lenovo bærbaren delen fra IBM 😉


The_Dare_Devil
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-03-2011 13:17:49
Svar/Indlæg:
422/58
#1 - Jeg er nu nogenlunde tilfreds med de 1440 x 900 pixels på min 12" X200s :)


Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
09-03-2011 13:47:18
Svar/Indlæg:
5363/442
#2 Det er da også det der står 😛


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
09-03-2011 13:59:23
Svar/Indlæg:
14079/622
->#2

Det var også det der stod - eller i hvert fald det jeg mente. 😛

Sætningen er omformuleret nu, så den ikke er tvetydig 🙂


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
09-03-2011 16:39:06
Svar/Indlæg:
5258/240
#3

Ja det er nu også en lækker opløsning.

Men hvis man skal have en 15" bærbar med større opløsning end 1366*768 så skal du af med mindst 8k, hvilket jeg synes er alt for meget .. 🙂


ZalastaQuikos
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-03-2011 19:10:49
Svar/Indlæg:
25/17
Min Dell latitude e4200 kører rent faktisk lige under 16 timer på batteri, eller det gjorde den da jeg fik den, og er stadig meget tæt på. Den er over et år..
Så er ikke så imponeret...


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af ZalastaQuikos d. 09-03-2011 19:11:26.


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-03-2011 20:16:04
Svar/Indlæg:
1058/59
#6 Jeg synes altså det er overrated med så høj opløsning på 15" skærmen - jeg sidder med min T61p og 1920x1200 på 15"...


DanishGuy
 
Superbruger
Tilføjet:
09-03-2011 20:35:12
Svar/Indlæg:
743/80
#8 Det er også for høj en opløsning.. (Du mener vel også 1600*1200?)
Men 1680x1050 på 15,4" er genialt jo!


unnamet
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
09-03-2011 20:43:39
Svar/Indlæg:
5258/240
nemlig,

opløsningen kan også blive for høj.

i gamle dage kunne man nemlig på 15.1" bærbar med 1600 x 1200 opløsning

Det var perfekt


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-03-2011 22:13:05
Svar/Indlæg:
1058/59
#9 Nope - jeg mener 1920x1200 - evt. se her http://reviews.cnet.com/laptop...

Det er godt nok når jeg sidder med store CAD tegninger, men ellers kræver det større typer på ikoner mm.