Indtil videre har AMD Fusion primært været for de der ønskede en bærbar med lang batteritid, eller et mediecenter med et lavt strømforbrug, men snart kan de af os der ønsker lidt mere ydelse også hoppe på vognen. Det sker når Fusion afløseren for Athlon II processoren, AMD A-serien("Llano"), rammer markedet.
Et stort skridt i den retning er netop sket med meddelelsen, fra AMD, om at de nu er begyndt at sende de endelige versioner af deres quad core, 32 nm, Llano APUs til deres OEM kunder. Vi skulle derfor kunne forvente at se Llano på markedet i løbet af det næste kvartal.
Med hensyn til ydelsen skulle den være ganske fornuftig som den tidligere offentliggjorte test på YouTube( http://bit.ly/fok6f8 ) afslører.
Kilde:
http://bit.ly/h5yGzF