Med Intels introduktion af Sandy Bridge, og AMD's introduktion af FUSION, er APU'er pludselig blevet mainstream. Af samme grund har mange spekuleret på, om det er dødsstødet til lowend grafikkort. AMD's marketingsansvarlige for grafikkort, Nevon Nekechuk, fortalte os dog på CeBIT (http://hwt.dk/literaturedetails.aspx?LiteratureID=18352 ), at lowend grafikkortkort er kommet for at blive. Også trods lanceringen af diverse APU'er.
Budskabet AMD vil sælge er altså, at man stadig får meget ud af at udskifte grafikdelen i sin APU, i fx intels Sandy Bridge, med et dedikeret grafikkort.
De primære salgsargumenter er bedre API-understøttelse og bedre spilydelse.
Ifølge AMD yder HD 6450 mellem 60 og 200% bedre end grafikchippen på Sandy Bridge; HD 6450 skulle kunne klare bl.a DiRT 2, BattleField BC 2, F1 2010 og Metro spilbart ved lav detaljegrad. Og så er det naturligvis heller ikke uvæsentligt, at det lille Radeon grafikkort har fuld understøttelse for DirectX 11-API'et. Desuden skulle faldet i ydelsen med Anti Aliasing være meget beskedent kontra Sandy Bridge.
Eyefinity, med understøttelse for op til 3 skærme, er også en dejlig mulighed med dette lowend grafikkort. I denne klasse er det klart, at vi mest af alt snakker om kontorbrug(2D) - men spil som både WoW og Batman:AA skulle køre flydende i 4080x768 over 3 skærme.
De sekundære men måske endnu mere væsentlige salgsargumenter er kortets evner som GPGPU(General Purpose Graphics Processing Unit), samt kvaliteten af videoafspilning. For med UVD3 og AMD App opnår lavere CPU-forbrug ved afspilning af video, samt støjreduktion, bedre skarphed og klarere farver.
Kigger vi på specifikationerne, kan vi i øvrigt se, at der er sket en del siden forgængeren, HD5450. Antallet af Stream processore er fordoblet fra 80 til 160, mens antallet af ROP-enheder fortsat er 16 Z/Stencil samt 4 farve ROP-enheder. Både GPU og RAM clock vil afhænge af producenten, med GPU clock på 625-750MHz og GDDR5/DDR3-hukommelse på 533-900MHz.
Strømmæssigt klarer kortet sig naturligvis uden andet end PCI-Express porten alene, med et forbrug på 9 til 27 Watt. Det vil komme i low-profile udgaver - og med bitstreaming af lyd via HDMI vil kortet helt sikkert gøre sig godt i kontormaskiner såvel som mediecentre.
Vi bringer jer naturligvis en anmeldelse i af de næste par uger.
Kilde:
AMD