Så er der godt nyt til dem der søger kvalitet, portabilitet og råstyrke når de leder efter bærbar computer. Lenovo introducerer nemlig snart den helt nye model X1, der selvfølgelig bliver udstyret med den nyeste teknologi Intel kan levere, i form af en Core I5-2520M CPU på 2.5 GHz. Noget kunne desuden tyde på at Apples Macbook Air i X1 har noget at frygte, for skærmstørrelsen bliver nemlig på 13.3" og tykkelsen på bare 21.5 mm. Det er dog er et par milimeter mere end Apples flagskib, der til gengæld ikke har nær så stærke specifikationer. Skærmen har for øvrigt en opløsning på 1366 x 768 og er lavet af såkaldt Gorilla glas, der er langt stærkere end andre typer glas til fladskærme.
Ifølge nogle lækkede slides fra Lenovo, skulle deres ingeniører desuden have udviklet en helt ny og bedre type batteri, der er specialdesignet til ultratynde laptops. Batteriet skulle efter sigende holde tre gange længere end andre typer batterier, og ved hjælp af noget Lenovo kalder RapidCharge kunne oplade batteriet 80% i løbet af kun en halv time. Batteriet bliver fuldt integreret, og kan således ikke udskiftes af brugeren selv - men det er måske en lille pris at betale, hvis batteriet i sandhed viser sig at leve op til Lenovos ord.
Kilde:
anandtech.com/show/4283/lenovo-x1-leaked-sandy-bridge-gets-thin