Intel har opfundet en ny type transistorer, som de kalder Tri-Gate, der i modsætning til de nuværende vil bruge den tredje dimension til at opnå mærkbare forbedringer i forhold til de traditionelle i to dimensioner. Eneste ulempe er at teknologien er 2-3% dyrere end traditionelle transistorer. Fordelene ved Tri-Gate transistorer er dog markante med være dobbelt så høj energieffektivitet, bedre signal og 37% mere fart takket være den vertikale dimension.
Intel forventer først at anvende teknologien i forbindelse med den planlagte omstilling til 22nm, der gør Sandy Bridge til Ivy Bridge, senere på året.
I forbindelse med lanceringen har Intel produceret tre videoer der kan give et lille indblik i hvad Tri-gate er og oplyse om fordelene og hvor stort et gennembrud teknologien er.
Video 1: http://www.youtube.com/watch?v=YIkMaQJSyP8 Mark Bohr udsættes for en skrumpe stråle for at vise os transistorerne på nært hold.
Video 2: http://www.youtube.com/watch?v=SB706hhCDZc Mark Webb viser et par systemer, formentlig med Ivy Bridge processorer.
Video 3: http://www.youtube.com/watch?v=rHeJezOLvEI Dan Hutcheson fortæller lidt om fordelene.
Kilde: http://www.engadget.com/2011/05/04/intel-will-mass-produce-22nm-3d-transistors-for-all-future-cpus/ .