I starten af maj kom den første Geminoid til Danmark, den første udenfor hjemlandet Japan og i morgen begynder de første forsøg.
En Geminoid er en robotkopi af et menneske, i dette tilfælde Lektor Henrik Schärfe(Aalborg Universitet), der ved hjælp af computere og trykluft kan kopiere de bevægelser og den mimik operatøren foretager sig foran sit webcam, samt overføre de ting operatøren siger.
Forsinkelsen på den danske robot er helt nede på 1/3 sekund, hvilket skulle være lav nok til at interaktionen virker naturlig.
Ifølge Reuters er hovedspørgsmålet bag den danske geminoid, at undersøge hvor langt vi som mennesker er klar på at interagere med robotter og om det gør en forskel hvis robotten er menneskelignende.
På hjemmesiden for Geminoid-DK er dette spørgsmål suppleret med
- Hvad er menneskeligt?
- Hvad er tilstedeværelse?
- Hvad er forhold?
- Hvad er identitet?
Det skal blive spændende at se hvilke resultater Henrik Schärfe og resten af teamet på Aalborg Universitets Geminoid Lab finder frem til.
Hvis nogen er interesserede kan der findes mere om Geminoid-DK på:
Robottens hjemmeside http://www.geminoid.dk/ .
Robottens Facebookside http://kortlink.dk/94bz hvor der fra tid til anden spørges efter forsøgspersoner.
Robottens Youtube kanal http://www.youtube.com/user/GeminoidDK hvor dele af udviklingsprocessen kan ses.
Forskningafdelingens hjemmeside http://c.aau.dk/geminoid/ .
Reuters artikel om forsøgenes start http://kortlink.dk/94c2 .
En uddybende artikel i Toonari Post http://kortlink.dk/94c3 .