Verdens ældste pære blev i lørdags 110 år, og den brænder stadig. Pæren er en ganske almindelig glødepære som er på 60 watt. Den er blevet produceret af firmaet Shelby Electric og har derfor fået navnet "Shelby pæren".
Pæren blev dog ikke lavet til at den skulle brænde i over 100 år, men er egentlig blot som en rival til Thomas Eddisons pære og er blevet navngivet "Adolphe Chaillet", pæren skulle brænde længere og klarere, og det må vi jo så sige at den har formået.
Men designet af pæren alene forklarer ikke hvorfor pæren har kunnet brænde i to verdenskrige, et par finanskriser og helheden af computer alderen.
Lynn Owens udtaler: "Ingen ved hvordan det er muligt. Det er en 60 watts pære, og den er sat til at bruge omkring 4 watt, men ingen ved hvorfor den bliver ved med at brænde. Vi har haft forskere fra hele landet til at se på pæren, men ingen kan forklare hvorfor den stadig virker." til Time magasinet.
Pæren har dog ikke været tændt konstant i de 110 år. Der har været nogle strømafbrydelser, og imens disse har stået på har pæren selvfølgelig ikke kunnet brænde, men lige så snart strømmen kom tilbage, begyndte pæren at brænde igen. Shelby pæren brænder på Livermore brandstation, og hvor længe den bliver ved med det er uvist, måske har den 110 år mere tilbage.
Kilde:
http://kortlink.dk/96z7