VIA har frigivet dual-core Nano CPU

CPU d.  10. juli. 2011, skrevet af freak_master 6 Kommentarer.  Vist: 4497 gange.

Selvom vi ikke ser meget til VIA herhjemme, er de forholdsvis store i Kina. VIA har fået udviklet en ny serie Nano CPUer, og er klar til at tage kampen op imod INTELs Atom serie. Disse kommer nu som dual-core, hvor den tidligere serie kun var enkelt kernede CPUer.

CPUen er stadig baseret på Isaiah, og det ser ud til at det VIA egentlig har brugt de sidste 18 måneder på, har været at smide to af disse chips ned på et print, for forskellen er meget minimal.

CPUen kan fås med to clock hastigheder, 1.4Ghz og 1.6Ghz. Dette er dog ikke særligt imponerende, ihvertfald ikke hvis vi kigger på de tidligere udgaver med en kerne, der var helt oppe og ringe 2Ghz. Der er 64-bit understøttelse samt en x86 virtualisering. TDP er dog opgivet til at være 5 watt, så her kan platformen virkelig tage kampen op imod Atom.

Sammen med CPUen har VIA udgivet et bundkort, hvor CPUen er loddet fast til, ligesom vi ser på Atom og Brazos platformene.

Bundkortet er af udgaven mini-ITX, som er noget af det mindste der kan findes i dag, udover VIAs pico-ITX platform. Kortet har fået en pci-e port samt en traditionel pci port til udvidelser. Bundkortets multimedia subsystem tilbyder VIAs ChromotionHD 2.0 videoplatform, der omfatter hardware acceleration til VC1, H.264, MPEG-2 og WMV9 codec med en fuld HD opløsning, uden at systemet egentlig skal ty til CPU kraften.

Bundkortet har to skærmudgange, analogt VGA og digitalt HDMI. Ydermere har det fået et Gigabit netkort. Kortet har kun understøttelse for USB 2.0, så vil man have USB 3.0 skal der investeres i en controller til det.

Nu mangler vi blot nogle benchmarks for at se hvor godt platformen egentlig yder i forhold til Atom og Brazos.

Prisen er dog lidt pebret. Du kan faktisk få hele 2 Atom platforme for prisen af en VIA Nano platform. Vi her helt oppe og skal smide over 1.000kr. hvis platformen kommer til Danmark vel at mærke. Måske er dette blot begyndelsen fra VIA, og de kan måske få et stort gennembrud i resten af verden hvis platformen viser sig at være rigtig god ydelses mæssigt.

 

Kilde:
http://www.extremetech.com/computing/89520-via-releases-dual-core-nano-x2-cpu-and-epia-m900-mini-itx-motherboard
http://www.thinq.co.uk/2011/7/8/launches-nano-x2-powered-mini-itx-board/
 

koenigimus
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-07-2011 22:00:04
Svar/Indlæg:
202/9
De yder jo altid dårligt...


Vest-AALB-DK
 
Superbruger
Tilføjet:
11-07-2011 06:56:36
Svar/Indlæg:
247/2
Lol troede de var gået konkurs forlængst!


Fatboc
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-07-2011 13:01:16
Svar/Indlæg:
113/4

De yder jo altid dårligt...

koenigimus skrev d. 10-07-2011 22:00:04

Ikke så dårligt som Atom 🙂


torsk2
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-07-2011 13:22:01
Svar/Indlæg:
122/3
de yder faktisk ganske udemærket. ville hellere ha en nano end en atom i min NAS


Zorba
 
Superbruger
Tilføjet:
11-07-2011 23:06:57
Svar/Indlæg:
1142/59
De yder ganske udmærket, men de har seriøst problemer med at konkurrere på prisen. Man kan få en del Atom CPU'er + bundkort for samme pris som VIA tager for et enkelt af deres.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-07-2011 00:05:44
Svar/Indlæg:
23132/740
VIA boards er bare så meget federe. Dog nok ikke indenfor vores brugerskare 🙂