AMD vælger ny CEO

CPU, AMD d.  25. august. 2011, skrevet af Kasseren 5 Kommentarer.  Vist: 2256 gange.

Den 10. januar 2011 kom beskeden at AMD CEO Dirk Meyer havde trukket sig i hvad der dengang blev kaldt en “mutual agreement with the board of directors.”, men sandsynligvis dækkede over noget andet. Det er i hvert tilfælde det der blev rygtet efter at Thomas Seifert måtte tage over som midlertidig CEO. Efter 227 dage har AMDs bestyrelse endelig færdiggjort arbejdet med at teste potentielle kandidater og valgt at offentliggøre deres bud.

Den nye AMD Præsident, CEO og medlem af AMDs bestyrelse er 49 årige Rory P. Read.

AMDs bestyrelsesformand Bruce Claflin kommer i AMDs pressemeddelse med følgende udtalelse om Rory Read "Rory har bevist sin værdi som leder der kan skabe profitabel vækst” og ”Han er ideel til at accelerere AMDs udvikling til at blive verdens ledende designhus indenfor halvledere. Som Præsident og COO for Lenovo hjalp han med til at tage virksomheden ind på nye dynamiske markeder med voksende markedsandele og profitabilitet. Hans gode strategiske tankegang og naturlige orientering imod kunderne vil hjælpe med at styrke deres stemme i AMD.”(egen oversættelse)

Rory Reed har en fortid hos Lenovo, hvor han siden 2009 har været COO, før dette arbejdede han i 23 år hos IBM, hvor han havde flere forskellige ledelsesopgaver.

Den nye CEO udtaler "Jeg er meget glad for at blive en del af AMD på dette vigtige tidspunkt i historien. AMD er en sand innovator og er unikt placeret til at lede industrien fremad, leverende den næste store ting både indenfor og udenfor PC verdenen” og ”AMD har et stærkt moment og muligheden for en fortsat profitabel vækst baseret på deres stærkt differentierede produkter, solide finansielle fundament, samt passionerede og engagerede medarbejdere. Jeg glæder mig til at blive en del af AMD hvor vi skriver det næste kapitel, ikke bare for firmaet, for industrien og forbrugere over hele verden.”(egen oversættelse)

Thomas Seifert, der har optrådt i rollen som CEO i de sidste 227 dage er vendt tilbage til hans tidligere rolle som Senior Vice Præsident og CFO

Om hans indsats siger Bruce Claflin ”På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Thomas Seifert for at tage rollen som midlertidig CEO” og ”Under Thomas' lederskab er AMD fortsat med at skabe vigtige fremskridt på flere af forretningens nøgleområder, gennemførende større initiativer og produktintroduktioner med succes mens firmaets finansielle ydelse blev forbedret. Vi ser frem til Thomas' fortsatte bidrag til firmaet som CFO”(egen oversættelse)

Det bliver spændende at se hvad ansættelsen af Rory Read kommer til at betyde for AMDs fremtid.

Kilde: http://www.amd.com/us/press-releases/Pages/amd-names-rory-read-ceo-2011aug25.aspx

philip337
 
Superbruger
Tilføjet:
26-08-2011 00:06:04
Svar/Indlæg:
452/124
Cool :D


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
26-08-2011 20:39:40
Svar/Indlæg:
3863/538
Gud ved hvad sådan en fætter hæver i løn.... 😲


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-08-2011 21:04:27
Svar/Indlæg:
3671/66

Gud ved hvad sådan en fætter hæver i løn.... 😲

jmose skrev d. 26-08-2011 20:39:40


http://www.tomshardware.com/ne...


Salty
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-08-2011 12:30:23
Svar/Indlæg:
330/33
Ganske OK brutto indtægt som lønslave 🙂


Anzelz
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-09-2011 16:06:11
Svar/Indlæg:
2343/272
Er det måneds- eller årsløn?