Efter et kinesisk forum har lækket Intels roadmap, for den kommende Ivy Bridge, der forventes at lande omkring 4. kvartal 2011 eller 1. kvartal 2012, ved vi pludselig mere om den. Blandt andet at den med det laveste strømforbrug - TDP, Thermal Design Power - er en strømbesparende CPU på 35 watt TDP, og at den største vil have et TDP på bare 77 watt.
Det er ikke meget, når man tænker på, at det er en high-end CPU. Dette skyldes bl.a. Intels nye 3D transitorer (http://hwt.dk/Test/21460/Intel-goer-klar-til-3D) som skulle sænke strømforbruget og samtidig give mere ydelse. Det sker sammen med, at Intel vil producere de nye Ivy Bridge med 22 nanometers procesteknologi, hvilket tilsammen giver positive udslag, hvad strømforbrug angår.
Intel Roadmap fra Chiphell.com
Hvis man kigger oppe i venstre hjørne, ser man at entusiastsegmentet vil have en CPU har oplåst multiplier, som skulle have et TDP på 77 Watt. Lader man blikket falde mere til højre, ser man at segmentet kaldet "strømoptimeret livsstil"(spøjst navn) får en Core i3 der vil have et strømforbrug på sølle 35 Watt. Det samme er der en af Pentium-modellerne der får.
Helt ude i højre side kan vi se, hvad de vil sælge deres nye CPUer på. Det er ikke lykkedes mig, at finde ud af, hvad de mener med threads. Om de mener at to threads er en kerne (Hyper threading) eller om en thread også er lig med en kerne. Jeg går ud fra at en thread, er en kerne, da den mindste Pentium i så fald ville få en kerne, hvilket jo virker en smule utopisk i 2011. Men topmodellerne kan også sagtens være quad cores med Hyper Threading, mens Celeron kan være en dual core uden HT.
Den største i7 - 37xx serien - vil være i stand til at håndtere 8 tråde(enten i form af 8 kerner, eller 4 kerner med HT) og have 8MB cache. Og hvis det passer, at den ikke bruger mere end 77 Watt, har Intels udviklingsafdeling, virkelig gjort et godt stykke arbejde.
På det nedenstående roadmap, ser vi hvordan Intel har tænkt sig at navngive deres nye Ivy Bridge.
Her kan vi se, at der kommer en i7 2700(k) i SB familien. Man kan se at de nye numre, er et tusind større end de gamle, hvilket giver god mening. Ellers betyder bogstaverne det samme som sidste år: T = Strømbesparende, S = ydelsesoptimerede, og K = ulåst multiplier. En af de lidt mere overraskende ting er, at der skulle være understøttelse af de nuværende 6x chipsets. Dog skulle det med Q67, Q65 og B65 ikke være muligt at komme en Ivy Bridge i dem. Men de andre chipsets i 6x- serien, skulle med en BIOS opdatering, have understøttelse for Ivy Bridge. Man må sige at Intel forstår at give kunderne det, som konkurrenten også sælger på: At en ny CPU ikke er lig med et nyt bundkort osv. Det har ofte været folks salgs argument over for AMD, da de gør meget i den slags, men det lader til at Intel - endelig - følger trop.
Her på HwT skal vi nok holde Jer opdaterede hvis der skulle ske noget mere.
Kilde(r): http://www.tomshardware.com/news/core-i7-Ivy-Bridge-77w-tdp-processors,13733.html