Så er dommerpanelet valgt, i vores casemodkonkurrence på Beep 2011. Panelet vil bestå af TV2 Beeps egen gadgetekspert, David Guldager, PixelTV's Thomas Bense, samt modellen og gameren Oliver Bjerrehus. Dommerne vil på lørdag inspicere deltagernes bidrag, og klokken 16 udpege vinderen af Danmarks Flotteste Casemod.
Dommerpanelet
Der er selvfølgelig, ud over selve titlen, præmier til de 3 flotteste, vildeste, fedeste, ondeste eller pæneste mods. Entréen til messen er desuden ganske gratis for deltagere.
Selve eventet vil blive afholdt på Novabook-standen mellem kl. 12:00-16:00 af HWT.dk - en af Danmarks mest respekterede og anerkendte websider, for test af computerhardware og IT-relaterede produkter.
Konkurrencen kører på Beep 2011 den 12/11 fra kl. 10:00, hvor deltagerne møder op med deres kabinetter, som messens besøgende kan besigtige.
Vurdering og bedømmelse af de flotte computere, sker kl. 16:00 af 3 uvildige dommere, som kårer de tre flotteste kabinetter, og finder en vinder af titlen, Danmarks Flotteste casemod på Beep 2011.
Vi har fortsat ikke fået ret mange tilmeldinger - så har du et fedt mod - om så det er en moddet computer, PlayStation eller lignende, så tilmeld dig ved at indsende en mail til EMILLOS@hwt.dk, senest tirsdag d. 8. november, med emnefeltet "Casemod - Beep2011", med billeder af det casemod, du vil stille op med på messen.
Konkurrencebetingelser:
Forhandlere eller websider kan ikke deltage - ej heller kabinetter, der sælges eller udloddes i konkurrencer og lignende.
Du kan kun stille op som privatperson.