Messer d. 09. november. 2011, skrevet af Emillos 1 Kommentarer. Vist: 2701 gange.
Det er ingen hemmelighed, at Beep 2011-messen står for døren. I den kommende weekend lukkes dørene nemlig op til danmarks største gadget- og computermesse, som TV2 i år har reklameret massivt omkring. På HWT synes vi, at det er et virkelig godt initiativ for nørderne, der de seneste år lidt har manglet en seriøst national messe.
Derfor er vi naturligvis også at finde på messen, både lørdag og søndag. Her vil vi underholde med alt fra vores fysiske fremtoning, til ekstrem overclocking med tøris, til konkurrencer hver time hvor man kan vinde præmier. Heriblandt fodbolde(mange nørder har vel brug for noget motion, red.), headsets, tastaturer, grafikkort, SSD samt den uforlignelige HWT-kaffekop!
Ny Dansk OverClocking-rekord af den meget omtalte 8-kernede AMD ”Bulldozer” FX-8150?
HwT.dk som er kendt som en af Danmarks største og ældste websider, for test af computerhardware, stiller op på Kingstons stand og vil forsøge at sætte en ny dansk rekord for OC (tuning) af AMDs helt nye ægte 8-kernede processor – den meget omtalte ”Bulldozer” FX-8150.
Som standard yder denne processor 3,6 Ghz og HwT.dk har i vores første test (http://hwt.dk/Test/21739/AMD-FX-8150-Bulldozer) kunne overclocke denne processor på luftkøling, helt op til 5,2 GHz. Det er denne rekord, vi vil forsøge at tangere på Beep 2011 messen. Blandt andet ved hjælp af tøris og knofedt! (og evt. LAKS, red.)
OC-eventet sker lørdag den 12/11 kl. 12:00.
Vi vil forsøge at "Streame" fra dette forsøg, så de af jer som ikke har mulighed for personlig at møde op, kan følge dette forsøg - link til "stream" vil blive oplyst lørdag, her: http://www.justin.tv/hwttv
Da dette stream software er en gratis tjeneste, må i være forberedt på både leak og reklamer.
"Danmarks hurtigste PC på Beep 2011" er titlen, som 3 deltagere vil dyste om på Beep 2011.
Den kommer til at stå på de ondeste computer, med flere grafikkort, kæmpe CPU-kølere der gør at man må skrue computeren fast til gulvet, samt et strømforbrug der giver baghjul til D'angleterres famøse julebelysning. Udover selve titlen, er der naturligvis præmier til de 2 hurtigste maskiner, i den velkendte disciplin: 3Dmark 11@Extreme. Der er både en lynhurtig Kingston HyperX SSD 128GB på højkant, samt et sæt Nokia 360 højttalere, til de 2 vindere.
Selve eventet vil blive afholdt på Novabook-standen søndag d. 13/11-2011 mellem kl. 12:00-16:00 af HWT.dk i samarbejde med Tweak.dk - to af Danmarks mest respekterede og anerkendtesider, for test af computerhardware og IT-relaterede produkter.
Vilde computere er nøgleordet, når 4 deltagere stiller op med deres casemods på Beep 2011.
Husk solbriller - for der bliver helt sikkert masser af katodelys og forkromede dele, når der kæmpes om Kingston WiDrive 16GB, et SteelSeries Siberia V2, samt en Steelseries Ikari mus.