KFA2 ude med nyt grafikkort - igen
KFA2 som vi på det seneste har fortalt lidt om, har i dag annonceret at de vil lancere endnu et grafikkort. Hvis man har været inde på KFA2's hjemmeside, kan man se at flere af deres produkter er special løsninger og altså ikke bare et reference PCB hvor de har klisteret deres mærke på. En af deres mest specielle produkter er et grafikkort der til forkveksling ligner et overdimensioneret WiFi kort, men i virkeligheden er et kort som streamer dit video signal trådløst. Det de i dag har lanceret er et - næsten - almindeligt nVidia GTX 570, magen til det vist nedenunder.
Det nye GTX 570 fra KFA2
Kortet går under navnet GTX 570 MDT X4, og X4 står - højst sandsynligt - for de 4 DVI udgange der er bagpå kortet. Der er nemlig hele 3 DVI-D single link og 1 DVI-I Dual link. Derudover har kortet også en enkelt mini-HDMI port. Man kan ikke bruge mere end 3 ad gangen, men til gengæld har KFA2 indbygget en feature der hedder Virtual Single Moniter Mode. Det går ud på at du tilslutter 3 skærme, og så får du billedet spredt ud over dem alle tre. Det lyder som om at den dybe tallerken er opfundet igen, men måske er det også lidt det KFA2 har gjort. Så vidt jeg har kunnet forstå, så laver den det på en måde, så OS'et ikke kan se at der er 3 skærme, hvilket vil få alle spil til at virke på 3 skærme. På billedet nedenunder kan man se alle udgangene på kortet.
Her ser du alle udgangene på kortet. Oppe i højre hjørne ser du mini-HDMI.
Som man ser på billedet er hele bagsiden klisteret til med DVI udgange og en mini-HDMI. Øvrige specifikationer på kortet, er som man forventer, af et speciel kort. GPU'ens clockfrekvens er hævet med 68 MHz, så kortet nu køre 800 MHz på GPU siden. På hukommelses siden er frekvensen hævet med noget mere, her ligger vi 300 MHz over hvad referencen siger. Altså 1900 MHz.
Kilder: KFA2 Pressemeddelse, sendt via mail.