Intel og LG går sammen om WiDi
En af de ting som altid har hørt uløseligt sammen med computere og hardware, har været kabler. Efterhånden som man fik udviklet diverse teknologier, så kom standarder som WiFi frem, der som bekendt tillader dig at være koblet på internettet trådløst. Så kom der 3G og vi har også set et par enkelte grafikkort som er i stand til streame signalet trådløst og så videre til din skærm. Det har i noget tid været muligt at lave mere eller mindre komplekse løsninger med WiDi via Intel, men nu er en af de allerstørste inden for skærme, LG, så gået ind og sagt at det vil blive understøttet på nogle af deres fremtidige modeller, hvilket vil gøre det en hel del nemmere at slippe for DVI, HDMI osv. og bare streame dit signal trådløst til skærmen. Det vil give dig mulighed for at lave en HTPC hvor det eneste kabel ind, er til strømmen. Det vil altså sige at Intel er gået sammen med LG om at prøve at få det udbredt, og det skal somsagt ske ved at nogle af LG's Cinema 3D Smart TV får indbygget Intel WiDi teknologien.
Det vil højst sandsynligt blive WiDi 2.0 der vil blive at finde i nye LG TV. Det er med teknologien muligt at streame signaler som idag løber igennem almindelige kabler, så det vil altså være muligt at have sin bærbar stående og streame en blu-ray film til dit LG Tv. Mulighederne er mange, og det bliver helt sikkert dejligt at slippe for nogle af kablerne, når man skal flytte om, til LAN eller hvad man nu ellers fortager sig. Til dem som interessere sig lidt mere for det tekniske, så bliver signalet sendt på en 7 GHz kanal på 60 GHz båndet også kaldet EHF (Extremely High Frequency, red.) og det rækker op til ca. 10 meter, også selvom det ikke er "line of sight" så det skulle være muligt at sende det gennem vægge. Om det nu også holder i praksis vides ikke, men man må formode at de formår at lave teknologien bedre hele tiden, så det skulle vel være muligt. Med version 1.1 af teknologien er det muligt at transmittere op til vanvittige 28 gigabit/s, dog er 2.0 ikke fastlagt endnu - så vidt vides - men det får helt sikkert endnu højere båndbredde. Nu mangler vi bare en ting. Trådløs strøm. God jul!