Intel lancerer nye Atom modeller

CPU, Intel d.  29. december. 2011, skrevet af Tha_noob :) 14 Kommentarer.  Vist: 2002 gange.

Intel lancerer nye Atom modeller

I disse tider hvor alting skal være grønt og strømbesparende, så er Intel's Atom serie et ret godt bud, på noget som er det. Idag har Intel så lanceret nye modeller i Atom serien, denne serie har tidligere gået under kodenavnet "Ceder Trail". Atom'erne bliver oftest brugt i små netbooks, entusiast NAS servere og de kan også finde anvendelse i tablets eller sågar HTPC. Intel lover at de nye drenge vil yde bedre, samtidig med at de er strømbesparende, hvilket vil give batteritiden i ting som tables og netbooks, et skub i den rigtige retning.

En af de nye spændende ting som er kommet til de nye Atom'er, er Intel WiDi som vi skrev om her for et par dage siden, hvor vi bl.a. fortalte at det med den teknologi er muligt at trådløst streame signalet til ens skærm, så man slipper for irriterende og grimme VGA, DVI eller HDMI kabler. For at komme til de mere tekniske spidsfindigheder, så er de lavet på 32nm produktionsteknologi, hvilket også giver et skub i den rigtige retning for strømforbruget. Det chipsæt de vil komme til at bruge, vil have et strømforbrug til ligger omrkring den beskedne sum af 1,5 watt, mens at den CPU som bruger mindst strøm, vil bruge omkring 3,5 watt. Den vil hedde N2600, have 2 kerner som har en maks frekvens på sølle 1,6 GHz. Hvis vi skal se på de mere kraftige modeller, så ser vi i toppen en som bliver kaldt D2700, den kører "hele" 2,13 GHz og grafikchippen bumler afsted med 640 MHz og hele molevitten er specificeret til 10 watt. Der ligger også en mellem de to, den bliver kaldt N2800, og den eneste forskel fra N2600 virker til at være clockfrekvensen som er sat lidt op. På CPU siden er maks frekvensen oppe på 1,86 GHz og grafiksiden er også skruet op fra 400 MHz til 640 MHz, og alt det giver et strømforbrug der lander omkring de 6 watt. Fælles for dem alle er at de har 2 kerner og 1 MB L2 cache at gøre godt med - 512 kB til hver kerne. Lige for at runde de tilslutningsmuligheder som chipsættet vil give, så er her nogle af dem. 4 PCI Express baner, SATA 2 og USB 2.0, så altså ingen vilde eventyr med store grafikkort eller SATA 6 harddiske :weep:

Men til dem som mangler hurtige CPU'er til små filservere, så må det jo lige være sagen. Til dem som vil have dem i en netbook, så fortæller Intel at de store OEM producenter, vil have modeller klar i begyndelsen af 2012, så ventetiden ser ikke ud til at være så lang endnu.

Kilde: Intel via pressemeddelse sendt pr. mail

 

Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-12-2011 22:54:59
Svar/Indlæg:
3854/175
Havde ellers planlagt et grønt setup med en af de store atomer og så lige 4x7970 + et par store SSD i RAID 0, men næh nej :no:


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
29-12-2011 23:29:12
Svar/Indlæg:
3863/538
Men hvis de banker dem på et bundkort med en fornuftig GPU, kunne de måske lege med AMD´s fusion..?


Fearless
 
Elitebruger
Tilføjet:
29-12-2011 23:44:28
Svar/Indlæg:
4536/104
#1 jeg er ret sikker på at en Atom ikke kan brødføde meget mere end 1 GPU alligevel.

Du kommer i vært fald til at ku mærke det på fps´ne.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-12-2011 00:24:54
Svar/Indlæg:
3854/175
#2 Kender ikke deres ydelse, såå

#3 Joke 😎


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-12-2011 03:42:07
Svar/Indlæg:
5421/53
Du har skrevet sata 6 i slutningen af artiklen, her mens vel sata 3 😛


TheReazepter
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-12-2011 09:26:29
Svar/Indlæg:
772/49
Hm... De overclocker sikkert super godt. 🙂 Er det muligt at få en atom cpu til selvstændig sokkel, eller er de alle limet på bundkort fra fabrikken?.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-12-2011 12:15:03
Svar/Indlæg:
3854/175
#5 SATA 3 = SATA 6 😎

#6 Jeg tror faktisk godt at man kan, og ja de overclocker nok ret godt 🙂


Salty
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-12-2011 20:22:34
Svar/Indlæg:
330/33
Indtil videre er Atom CPU'erne Embedded, og tvivler desværre på at dette ændre sig..

Jeg kan tilgengæld dufte en ~15W HTPC nærme sig 😎


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-12-2011 20:31:55
Svar/Indlæg:
3854/175
#8 Uha uha.
Det må da lige være i den her lækre sag
http://www.komplett.dk/k/ki.as...
Og jeg vil nok nærmere skyde den til at blive 25W, alt efter hvor effektiv din PSU er og om du bruger harddisk eller SSD, og om du også nupper et diskdrev med 🙂


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
31-12-2011 00:57:18
Svar/Indlæg:
3863/538

Indtil videre er Atom CPU'erne Embedded, og tvivler desværre på at dette ændre sig..

Jeg kan tilgengæld dufte en ~15W HTPC nærme sig 😎

Salty skrev d. 30-12-2011 20:22:34


Jeg skal helt sikkert have sådan et board!..Jeg har en gammel drøm om at drive en fuldt funktionsdygtig PC på solceller....Det kunne sgu være et skægt vinterprojekt 😎


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2011 01:07:06
Svar/Indlæg:
3854/175
#10 Der er bare ikke vildt meget sol om vinteren 😎

Men helt klart fedt projekt :yes:


#12
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-12-2011 22:35:57
Svar/Indlæg:
2587/91
#5/7 > SATA 3.0 = SATA 6 GB/s


Salty
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-01-2012 18:29:25
Svar/Indlæg:
330/33

#8 Uha uha.
Det må da lige være i den her lækre sag
http://www.komplett.dk/k/ki.as...
Og jeg vil nok nærmere skyde den til at blive 25W, alt efter hvor effektiv din PSU er og om du bruger harddisk eller SSD, og om du også nupper et diskdrev med 🙂

Tha_noob :) skrev d. 30-12-2011 20:31:55


Nah, hvis vi går ud fra at bundkortet vil rive ~10W ved alm drift (Tror aldrig det er lykkedes mig at stresse min HTPC) så er der stadig 5W at give af, og det tror jeg næppe min 750Gb 2.5" 5400Rpm Green disk sluger..

Så jeg skulle bestemt gerne kunne holde ~15W ved alm brug 😎

Optisk drev har jeg ikke brugt siden første gang jeg fik et bundkort der kunne boote fra USB - Det var vel i 2007 🙂


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-01-2012 19:15:49
Svar/Indlæg:
3854/175
#13 Du skulle næsten bruge SSD, bare for at gøre den HELT lydløs, selvom man nok ikke kan høre harddisken anyway 😛