Danske smartphoneentusiaster har længe undret sig over, hvorvidt danske Lumigon, der skulle have lanceret en smartphone for godt et år siden, nogensinde vil lancere et produkt. Lumigon forsøger nu at mane rygterne til jorden, med en erklæring om, at Lumigon T1 med Android 4.0(Ice Cream Sandwich) omsider er på trapperne.
Det vides endnu ikke, hvorvidt smartphonen, der har integreret infrarød fjernbetjening, er blevet opdateret design- og skærmmæssigt. Firmaet har annonceret, at den kommer med en dualcore ARM-processor fra producenten Qualcomm; men ved hvilken hastighed, ved vi endnu ikke. På hjemmesiden står der fortsat, at den får en 3,5" skærm, med en opløsning på 800x480, hvilket er fornuftigt, men langt fra highend.
Lumigon har, indtil videre, brugt 17 millioner kroner på udviklingen af T1.
Kilder:
Comon.dk
Mobilsiden.dk