PRESSEMEDDELSE
Kom tæt på to af landsholdets største stjerner:
Kampagne fra Samsung varmer op til sommerens EM i fodbold
Nicklas Bendtner og Christian Eriksen er de to ambassadører i en ny kampagne fra Samsung, som
netop er gået i gang, og som kører helt til august. Som en del af kampagnen får danske fans mulighed
for at komme helt tæt på deres idoler fra grønsværen, som i løbet af kampagnen blandt optræder
i forskellige, lidt atypiske situationer. Situationer, der for eksempel involverer et par lyserøde
fodboldstøvler...
Samsungs fodboldkampagne ”More than a game. More than a phone” er nu for alvor gået i gang. Kampagnen
skal bl.a. være med til at bygge stemningen op til EM til sommer, og en af hjørnestenene i kampagnen er
at give de mange danske fodboldfans mulighed for at komme tættere på og se deres idoler fra nye vinkler.
Derfor kan ambassadørerne Nicklas Bendtner og Christian Eriksen fra det danske fodboldlandshold allerede
nu ses i en række Youtube-videoer. I en af dem optræder Nicklas Bendtner i et par lyserøde fodboldstøvler, og
kampagnen byder på mere af samme skuffe.
”Fodbold er Danmarks ubestridte nationalsport, og da Samsung har en stærk tradition for at støtte sport, ligger
en fodboldkampagne lige for. Nicklas Bendtner og Christian Eriksen er nogle af landsholdets mest populære
spillere, men da de begge spiller i udlandet, kan de være svære at komme tæt på for de mange danske fans. Det
prøver vi at råde bod på gennem kampagnen, hvor de danske fans får muligheden for at se to af landsholdets
største stjerner fra en lidt anden vinkel, end de er vant til”, siger Solvej Ørnstrand Lee, Marketingdirektør i
Samsung Danmark.
Samsungs fodboldkampagne ligger i naturlig forlængelse af en række internationale og lokale
sportsaktiviteter, som virksomheden har været en del af i de seneste år. Internationalt er Samsung
hovedsponsor af den engelske Premier League-fodboldklub Chelsea og er desuden officiel OL-
hovedsponsor. Herhjemme har Samsung de seneste år stået bag en række sportsarrangementer for
børn og unge som fx Skole OL, Football In The Community og Get Up And Go.
”Vi lægger meget stor vægt på at spille en aktiv rolle i de samfund, som vi er en del af, og sport
spiller ofte en hovedrolle i vores bidrag til det større fællesskab. Som nationalsport begejstrer fodbold
både voksne og børn, og det er den samme begejstring, vi ser, når vores foldboldlandshold spiller
kamp, som nå vi fx afholder vores årligt tilbagevendende Skole OL. Den begejstring er rendyrket
livsglæde og sunde værdier, som vi som virksomhed gerne vil være med til at støtte”, siger Solvej
Ørnstrand Lee.
Uddybende om fodboldkampagnen
Samsungs fodboldkampagne indeholder en lang række aktiviteter, og der kommer løbende
nye til i hele kampagneperioden. På kampagnesitet samsungmobil.dk kan man se mere til de
ambassadører og deltage i konkurrencer, fx. er der netop åbnet for Samsung Tribunen, hvor man
kan vinde Samsung mobiler, fodboldtrøjer og fodbolde. På sitet kan man også spille Samsungs nye
fodboldspil ”Fodboldhero”, og kampagnesitet åbner snart for tilmeldinger til en konkurrence, hvor
børn kan vinde fodboldtrøjer til hele deres fodboldhold.
Kilde: Samsung Pressemeddelse