Samsung Galaxy Tab 2 10.1 med quad core?

Diverse d.  18. april. 2012, skrevet af Pizzadude 2 Kommentarer.  Vist: 2026 gange.

Samsung Galaxy Tab 2 10.1 med quad core?

Samsung har meldt ud at de snart lancerer deres Galaxy tab 2 i USA, men nu er der opstået tvivl om både release dato og hardware, da Samsung ifølge rygter allerede før release stopper produktionen og opgraderer indmaden. 

Den mindste Galaxy tab 2 model får det passende navn Galaxy tab 2 7.0, da skærmstørrelsen netop er 7.0" (1024 x 600 pixels). Denne tablet kommer selvfølgelig med Android 4.0 (Ice Cream sandwich), der er den nyeste version af Android styresystemet, 1 GB RAM samt 8GB lagerplads. Storebroderen Galaxy tab 2 10.1 får som navnet antyder en 10.1" skærm, med en opløsning på 1280x800 pixels og større lagerplads (16 eller 32 GB) i forhold til den mindre model. 

 

 

Ifølge de første meldingerne, skulle begge tablets desuden have en 1GHz dual core processor ombord, og deres release datoer i USA skulle være henholdsvis 22. April for den mindste version og 13. Maj for den største. Dette er der imidlertid nu blevet sået tvivl om, da en "Koreansk Samsung insider" skulle have lækket informationer om, at Samsung er i færd med at omstille produktionen, således at  10.1" versionen opgraderes med en Exynos 4412 on-board chip, der både indeholder fire processorkerner men ligeledes fire grafik-kerner.

Ifølge rygterne skulle denne omstilling betyde, at release bliver udsat til Juni, men indtil videre har Samsung ikke meldt noget officielt ud om dette. Den mulige opgradering kunne booste salget af en tablet med gennemsnitlige specifikationer, så det bliver spændende at se, om rygterne taler sandt. 

 

Kilde:
http://www.engadget.com/2012/04/17/samsung-reportedly-axes-galaxy-tab-2-10-1-production/
http://pocketnow.com/android/is-samsung-really-planning-to-change-galaxy-tab-2-101-hardware

7913
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-04-2012 15:03:22
Svar/Indlæg:
1124/68
Kunne heller ikke forstå hvis ikke de gik med på bølgen med Quardcore.


cmnielsen
 
Nyhedsskribent
Tilføjet:
25-04-2012 21:22:28
Svar/Indlæg:
726/496
Andre steder står der at det er falske rygter!

http://www.recordere.dk/indhol...