Sony klar med deres første Ultrabook
De fleste store spillere på laptop markedet har efterhånden lanceret en Ultrabook, nu er det så også blevet Sony's tur. Sony har idag præsenteret deres første ultrabook, som en del af deres VAIO-T serie.
Der er tale om en model med et kabinet i aluminium og magnesium, hvilket gør den let (ca. 1,6 Kg ink. batteri) men samtidig robust. Skærmen er på 13,3" med 1366x768 opløsning.
Hvis vi kigger under hjelmen, så er der mulighed for forskellige konfigurationer, man kan fx få den med enten en almindelig HDD, en SSD/HDD hybrid eller en "ren" SSD. Af processor er der naturligt nok valgt en Intel (Ellers måtte Sony ikke kalde den ultrabook, red.) en Intel Core i3-2367M, hvori der også sidder en HD 3000 grafikchip.
Sony lover at modellerne med SSD vil holde i op til 9 timer (Målt i MobileMark2007, red.) hvor lang tid modellerne med en HDD i, holder, oplyser Sony ikke noget om, men et gæt vil være tæt på 9 timer.
En af de ting der også bliver lagt vægt på fra Sony's side, er tilslutningsmulighederne. Selvom det er en forholdsvis lille bærbar, så er den både bestykket med en Ethernet port, HDMI og VGA, så man slipper for irriterende omformere og "convertere" hver gang man skal tilslutte den til en projektor.
En smart feature som er indbygget i maskinen, er evnen til at oplade mobiler. Så tænker du - det kan alle moderne bærbare da? Ja, men den her kan som noget smart også gøre det selvom den er slukket eller bare står i dvale/slumre.
De første modeller med i3 skulle blive tilgængelige i denne måned, med en vejlende udsalgspris på 6000,- DKK
Kilde: Sony Pressemeddelse