Asus viser nye produkter på stribe
Som bekendt er Computex skudt igang og Asus er igang med at lancere en masse nye produkter, og i denne nyhed vil vi kort opsummere nogle af de nye, og vi ligger ud med en skærm.
Asus har efterhånden fået lavet en del monitor til computerbrug, og derfor fortsætter de selvfølgelig den trend. Nedenunder er lidt billeder af en ny Asus skærm
Skærmen vil indgå i MX-serien og kommer i to varianter - en 27" MX279H og en 23" MX239H. De vil komme med et IPS LED baggrundsbelyst panel med en synsvinkel på 178 grader. Derudover har den et "tyndt" design med en rund stand og skulle desuden være bestykket med stereohøjttalere fra danske B&O (ICEpower, red.) Derudover har den også en god del tilslutnings muligheder, deriblandt HDMI, D-sub, høretelefonudgang og indgang til PC lyd. Pris, opløsning og tilgængelighed er endnu ukendt.
Asus har også i nogle år haft en fod indenfor i netværksverden og den trend ser kun ud til at forsætte. De har blandt andet lanceret denne router, som må siges at være næste generation inden for WiFi verden
Dette nye monster af en router vil komme med den nye 802.11ac standard som tillader 2,4 GHz og 5 GHz båndet til at - teoretisk - til at kunne overføre 1,75 Gb/s hvilket er en hel del mere end den nuværende standard. Den vil få navnet RT-AC66U og bl.a. understøtter Asus AiCloud, hvilket gør det muligt at uploade sine dokumenter til skyen og bruge og dem overalt. Den er selvfølgelig også udstyret med gigabit ethernet på kabel siden og chipsettet kan håndtere op til 300.000 data sessioner. Igen er pris og tilgængelig ikke kendt - Asus' pressemeddelse var ikke over-informativ.
Sidste år kom Asus på gaden med en nyt koncept. En blanding mellem en ultrabook og en tablet, som var en tablet hvortil der kunne kobles et tastatur og pludselig blev den forvandlet til en ultrabook. Det er også noget de har videreført, og det er blevet til denne "tabletbook"
Det smarte ved den er som sagt at man har to "computere" i en. Skal man hurtigt tage den med, så piller man bare skærmen af og så har man en tablet og hvis man skal skrive en længere tekst, så kan man få et tastatur som man er vant til. Den vil komme med Ivy Bridge CPU (i3, i5 og i7, red.) og med et diskret grafikkort fra nVidia, kryderet med 4 GB DDR3, USB 3.0 og valgmulighed mellem SSD og HDD.
Den kommer med fuld HD IPS med multi touch og bliver tilgængelig i 11,6", 13" og 14" tommer størrelse, hvilket bliver en temmelig stor tablet. Den får også kamera både for og bag. Pris og tilgængelighed er heller ikke kendt her - desværre.
Og sidst - og næsten mindst - et nyt koncept fra Asus. Hvis man ikke bryder sig om den ovenstående hvor skærmen kan tages af, så vil man måske synes bedre om denne her. Her er lidt billeder af den nye, som har fået navnet Taichi
Konceptet går ud på at man har en almindelig ultrabook, hvor der istedet for en skærm, er en på begge sider af skærmen - som man måske kan fornemme på billedet ovenfor. Altså man kan både bruge den som tablet og som ultrabook, eller man kan sidde og lave noget, mens det team man arbejder i kan kigge med. Den vil blive tilgængelig i 11,6" og 13,3" og vil komme med Windows 8 som styresystem.
Skærmen på begge sider er magen til hinanden, og det er begge fuld HD IPS paneler og har et full-size QWERTY tastatur. Af tilslutningsmuligheder er der også hvad der skal være på en ultrabook. Det tæller bl.a. to USB 3.0 porte, microHDMI, miniDP (DisplayPort, red.) og et 3,5mm jackstik til tilslutning af både høretelefoner og mikrofon. Af hardware sidder der en Ivy Bridge CPU, SSD og 4 GB DDR3.
Prisen kendes ikke, og det varer et godt stykke tid endnu før Taichi kommer på gaden (Windows 8 skal lige komme først, red.). Har man lyst til at se hvordan den kan bruges har TechInStyle en ganske god hands-on artikel om denne.