Nye Nokia Windows telefoner

Smartphone/tablet d.  05. september. 2012, skrevet af red_martians 18 Kommentarer.  Vist: 2110 gange.

Nokia Lumia 820 og 920.

Så kom Nokias nye Windows Phone 8 telefoner. De skal afløse henholdsvis Lumia 800 og 900. Windows phone 7 har indtil videre fået  Mango(7.5)- og Tango(7.5+)-opdateringerne og skulle her i løbet af efteråret få en den sidste såkaldte 7.8-opdatering. Windows7-telefonerne vil stadig forblive på markedet. Den sidste opdatering vil give Windows7-telefonerne et look som 8. Der er en ganske vigtig pointe ved windows phone7 hvilket er, at det kræver ganske beskedent hardware. Derfor kan det implementeres fremover i de rigtig billige telefoner. (lumia 610 er et godt eksembel) Her er WindowsPhone8 forberedt på fler-kernede processorer og højere opløste skærme, samt mere krævende software.

Lumia 820 og 920 får et look som de gamle 800 og 900-telefoner men i nye farver.

Lumia 820:

  • 1,5 Ghz Snapdragon S4 dualcore processor
  • 1 GB ram
  • 4,3" 800x480pixels OLED-skærm (dog muligvis Pentile-display)
  • 8 Mpixels Kamera
  • Indbygget LTE-antenne til 4G
  • 8GB lagerplads
  • Plads til ekstra SD-kort
  • 1650mAh Batteri
  • Udskiftbar cover
  • Mulighed for trådløs opladning
  • 7GB Sky-drive lagerplads

Lumia 920:

  • 1,5Ghz Snapdragon S4 dualcore processor
  • 1 GB ram
  • 4,5" 1280x768pixels IPS LCD-skærm
  • 8,7 Mpixels Pureview kamera med billedestabilisering (ikke ægte Pureview)
  • Indbygget LTE-antenne til 4G
  • 32GB lagerplads
  • 2000mAh Batteri
  • Mulighed for trådløs opladning
  • 7GB Skydrive lagerplads

Det er altså to ganske velpolstrerede produkter som Nokia sender på markedet. Lumia920 slår sig bl.a op på Pureview-kameraet. Det skal dog med det samme nævnes, at det ikke er samme 41Mpixels kamera med stor billedechip som der findes i Nokia 808. Men kameraet er ikke mindre spændende af den grund. Nokia lover fra 5-10gange bedre lysfølsomhed end konkurrenterne. Objektivet er et såkaldt floating lens, der skulle give rigtig god stabilisering både til billeder og video.

Næste punkt er skærmen, der har en opløsning på hele 1280x768 billedepunkter. Det er en såkaldt IPS-LCD-skærm, der bl.a. er velkendt i ipad. Denne teknologi er især kendt for brede betragningsvinkler. Skærmen skulle være 25% mere lysstærk end konkurrenterne og får en buet-form som vi kender fra lumia 800 og 900. Lumia 820 får OLED-skærm som vi kender fra Lumia800 og 900. Opløsningen er noget lavere, og det er muligvis en såkaldt pentile-display der har endnu lavere farve-opløsning. 800x480 er allerede i den lidt lave ende for sådan en type telefon. Touch skulle også kunne benyttes med handsker på begge telefoner.

Derudover er LTE-antenne godt nyt, samt den trådløse mulighed for opladning. Dette vil angiveligt foregå på en plade ved hjælp af induktion. Allerede nu er der flere produkter på vej. Bl.a. har JBL lavet en højtaler med trådløs opladning, ligesom at Fatboy har lavet en lille pude med samme funktion. Flere butikskæder vil give mulighed for opladning af telefonerne. Dette samme med et  2000mAh batteri, tyder enten på at denne telefon bruger meget strøm, eller har lang batteri-levetid. Lad os håbe på det sidste.

Priserne er indtil videre ukendte. De skulle lande på markedet i løbet af efteråret.

Mere om kameraet: kortlink/dpreview/bdnd

Mere om selve telefonen: http://kortlink/technobuffalo/bdne

Om mulighederne for trådløs opladning http://kortlink.dk/nokia/bdnf

Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-09-2012 23:10:33
Svar/Indlæg:
3854/175
Det ligner noget som Apple og Google skal frygte.

Jeg er dog lidt skuffet over at der ikke er OLED skærm i 920'eren, da sådan en skærm bare er så fed at bruge og noget der også ville kunne adskille den fra i hvert fald iPhone, som jo nok må betragtes som en af de største konkurrenter.
Derudover kunne det være spændende at høre noget mere om det trådløse opladning og hvordan det fungerer i praksis.

Ang. batteritiden, så har jeg hørt noget om at LTE skulle være hårdt ved batteriet, så det er - desværre - nok ikke fordi levetiden er vildt lang ☹

Når det så er sagt, så kunne sådan en WP sagtens være min næste telefon 😛


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
06-09-2012 07:31:41
Svar/Indlæg:
853/71
D´oh. Modtog min 900 i går. Ikke at jeg fortryder, men hardwaremæssigt ser 920 ond ud.


Snazz
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-09-2012 08:34:33
Svar/Indlæg:
185/16
#1 så vidt jeg har læst mig frem til om opladningen så anvender Lumia 920 "Qi" standarden fra "Wireless Power Consortium."

Listen over virksomheder, der har indgået samarbejdet, er lang så det bliver spændende at se hvor udbredt den teknologi er om et par år.
Går ud fra at Samsung Galaxy III anvender samme teknologi, eftersom Samsung også er medlem.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Snazz d. 06-09-2012 08:51:03.


Knægten
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-09-2012 08:49:28
Svar/Indlæg:
145/2
Tja....hvis det kommer til at køre som lumia 800 kommer til jo at køre af r.... til :)


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-09-2012 09:26:49
Svar/Indlæg:
3854/175
#4 Så vidt jeg har hørt, set og oplevet selv, så virker en Lumia 800 til at køre ligeså smooth som de store Android (SGIII fx) men altså nogen mener jo også at Android kører dårligt 😛

Har nu et indtryk af at det kører ret godt WP, i hvert fald på Nokia's Lumia serie


TheisF
 
Overclocker
Tilføjet:
06-09-2012 10:06:20
Svar/Indlæg:
470/41
Lumia 800 er nok den tlf jeg syndtes køre bedst. Sat op i mod SgSII Iphone 4s og HTC One X. på udgivelses dato. Hvad der så er kommet af opdateringer efterfølgene kan jeg ikke udtale mig om.


plyk
 
Superbruger
Tilføjet:
06-09-2012 11:50:42
Svar/Indlæg:
53/15
det er bare synd at 920 stadig er for tyk


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-09-2012 12:10:44
Svar/Indlæg:
3671/66

Tja....hvis det kommer til at køre som lumia 800 kommer til jo at køre af r.... til :)

Knægten skrev d. 06-09-2012 08:49:28


Min Lumia 800 kører super godt og Windows Phone 7 er fra mit perspektiv decideret awesome.

Ville helt klart have overvejet en, hvis de altså var ca. samme størrelse som Lumia 800. Orker ikke de store smartphones.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Anonym202158143552 d. 06-09-2012 12:14:49.


trofast
 
Superbruger
Tilføjet:
06-09-2012 19:04:17
Svar/Indlæg:
286/28
#8
he he.. Jeg syntes de lyder til at være super på alle områderne, undtagen skærmen - der jo er for lille.
Men jeg har også en note.


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-09-2012 19:12:13
Svar/Indlæg:
20170/383
#4

Ahva?
Du aner vist ikke helt hvad du snakker om.

Jeg har selv en WP 7.5 mobil, en HTC Titan.
Det kører jo super lækkert og alt det der. Men for dælen der er nogle slår i glæden som gør at jeg helt sikkert skal have Android igen. Der er ingen mulighed for skærmlås. Dvs, ligger du med mobilen i sengen, fx på siden, ja så roterer billedet med, uanset om du vil det eller ej.

En anden ting som er noget at det mest idiotiske jeg har oplevet er at mobilt netværk bliver prioriteret højere end wifi. Dvs er man hjemme og gerne vil benytte wifi skal man selv manuelt deaktivere mobilt netværk for at WP-mobilen vil benytte wifi. Det er sgu da idioti.

Jeg er godt nok lidt skuffet over WP7.5, også selvom det kører super lækkert og har visse lækre elementer i sig.


torsk2
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-09-2012 19:17:46
Svar/Indlæg:
122/3
#4

Lumia 800 er efter min mening, den der køre bedst. har både haft galaxy II og iphone 4s også

alt køre meget bedre og den er ikke fyldt med ligegyldigt gøgl


bauner
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
08-09-2012 11:23:44
Svar/Indlæg:
853/71
Jeg er stadig vildt imponeret over min 900. Konens 800 kører også bare smooth.


KlamHuggeren
 
Enthusiast
Tilføjet:
08-09-2012 23:27:32
Svar/Indlæg:
15/2
#10 Lyder godt nok nedtur!

Ved nogen om det bliver anderledes i WP8?


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
08-09-2012 23:52:36
Svar/Indlæg:
7881/1165
#13: Ikke før om et par dage. 🙂
Der skal vist lige laves nogle test af styresystemet før vi forstår hvad det kan, og ikke kan.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-09-2012 23:52:40
Svar/Indlæg:
3671/66

#10 Lyder godt nok nedtur!

Ved nogen om det bliver anderledes i WP8?

KlamHuggeren skrev d. 08-09-2012 23:27:32


noget konkret ?


KlamHuggeren
 
Enthusiast
Tilføjet:
10-09-2012 00:43:13
Svar/Indlæg:
15/2
#14 #15,

Ja fx priotet af netværk og de andre "dumme" ting som #10 nævner.. Havde set sådan frem til at købe denne Lumia 920 og selvom disse "fejl" stadig er på bliver den stadig købt. Men ville da være super rart hvis det var blevet rettet


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-09-2012 00:48:05
Svar/Indlæg:
3671/66

#14 #15,

Ja fx priotet af netværk og de andre "dumme" ting som #10 nævner.. Havde set sådan frem til at købe denne Lumia 920 og selvom disse "fejl" stadig er på bliver den stadig købt. Men ville da være super rart hvis det var blevet rettet

KlamHuggeren skrev d. 10-09-2012 00:43:13


Tror højest sandsynligt at det med netværket bare er en bug som netop #10 oplever. Min fungerer fortræffeligt på det punkt og prioriterer Wifi højest, lige siden jeg fik den.


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-09-2012 03:08:30
Svar/Indlæg:
20170/383
#17

Jeg har selvfølgelig googlet dette problem da jeg synes det var/er pænt latterligt. Og det jeg fandt frem til var at det er et kendt problem.