Qnap lancerer nye NAS
En sand storspiller på NAS markedet Qnap lancerer nu nye NAS servere. Det er servere til små eller mellemstore virksomheder, samt hjemmekontorer.
De nye servere er lanceret i serien TS-x69L og går fra TS-269L til TS-869L. Der er mulighed for 2, 4, 5, 6 og 8 diske. Til at tølje de mange data er der monteret en dual core Atom CPU (1,83 GHz for 2 drev og 2,13 GHz for øvrige, red.) med 1 GB RAM, som endda kan opgraderes til 3 GB RAM.
De understøtter både 2,5" og 3,5" drev og maksimal kapacitet for hvert drev er 4 TB, hvilket passer fint med at de største diske idag er 4TB. NAS serverene er kompatible med både Windows, Linux/UNIX og Mac OS X Mountain Lion.
Derudover er alle modeller bestykket med to USB 3.0 porte, samt to gigabit ethernet porte, hvilke, ifølge Qnap selv, kan levere over 220 MB/s i et Windows miljø. Dette kræver selvfølgelig LACP (sammenkobling af de to gigabit forbindelser, red.)
En anden spændende ting som de indeholder er en funktion der minder om den dual BIOS funktion man finder på bundkort. Det betyder at hvis der sker et strømsvigt, så kan den kopiere en ny BIOS over fra en back-up chip. Super smart, der kan give bedre oppetid.
Da de er egnet til virksomhedsbrug er der selvfølgelig mulighed for at tilslutte IP kameraer. 12 af slagsen for hver server.
Priserne er som følger:
TS-269L: 2 drevpladser. Pris: 3.593 kr.
TS-469L: 4 drevpladser. Pris: 4.943 kr.
TS-569L: 5 drevpladser. Pris: 5.993 kr.
TS-669L: 6 drevpladser. Pris: 6.743 kr.
TS-869L: 8 drevpladser. Pris: 7.493 kr.
De er alle tilgængelige på nuværende tidspunkt..