En stor skærm til stor 3D-fornøjelse fra AOC

Skærme d.  06. november. 2012, skrevet af Gustavss14 13 Kommentarer.  Vist: 2964 gange.

En stor skærm tl stor 3D-fornøjelse fra AOC

 

 

Dorsten, d. 6. november 2012 – FPR 3D-teknologi, en skærm på 68,6 cm/27″ og et barberbladstyndt design: Model d2757Ph er det ideelle valg, hvis du ønsker en flot skærm, der er perfekt til spil og film i 3D. Det er lige så nemt at konvertere 2D-indhold til 3D-billeder. Den behagelige billedkvalitet suppleres af et førsteklasses 3D-panel og et statisk kontrastforhold på 1000:1.

 


AOC d2757Ph

 

Fremragende billedkvalitet med FPR 3D-teknologi
Den innovative FPR (Film-type Patterned Retarder) 3D-teknologi garanterer videoer uden flimmer, og skarpe billeder, der skaber en ny generation inden for 3D. I modsætning til "shutter"-teknologien er det ikke nødvendigt med shutterbriller for at generere dele af 3D-effekten. Dette opnås i stedet udelukkende ved hjælp af teknologien i skærmen. FPR 3D-teknologien kræver således kun polariserende briller uden batterier og er derfor en letvægtsløsning, der er behagelig at have på. Derudover er polariserende biller langt billigere end batteridrevne shutterbriller. 3D-briller og en klemme til brillebærere medfølger ved levering af d2757Ph.

Førsteklasses IPS-panel
IPS (in-plane switching) er en avanceret LCD-teknologi, der muliggør ekstremt brede betragtningsvinkler, høj kontrast og forbløffende farvestabilitet. d2757Ph giver skarpe billeder med uændrede farver i betragtningsvinkler op til 178° (horis./vert.), så flere brugere samtidig kan nyde den fremragende billedkvalitet på den 68,6 cm (27″) skærm fra forskellige synsvinkler. Med en statisk kontrast på 1000:1 (dynamisk kontrast: 20.000.000:1), en ultrahurtig responstid på kun 5 ms og en luminans på 250 cd/m2 tilbyder LED-modellen glimrende ydeevne for såvel professionelle grafikere som krævende hjemmebrugere – og til en meget konkurrencedygtig pris.

Konvertering af 2D til 3D
Ved hjælp af en genvejsknap på pyntekanten er det muligt at aktivere den integrerede software, der konverterer diverse 2D-indhold til 3D. På denne måde kan gamle fotos, hjemmevideoer eller klassiske film ses i et helt nyt perspektiv.

Førsteklasses design
Det stilfulde design af d2757Ph med dens sorte, 5,8 mm tynde ramme og båndet af børstet metal på forsiden gør denne skærm til en sand øjebasker. Takket være den supertynde ramme er det nemt at stille to eller endda tre skærme ved siden af hinanden med næsten sømløse overgange. Model d2757Ph leveres desuden med en aftagelig fod, så skærmen på ingen tid kan omdannes til en stor præsentationsskærm eller en kæmpe digital billedramme. Det gør den også til en perfekt ekstra skærm til din notebook.

Skånsom mod miljøet
I I lighed med alle andre skærme fra AOC med LED-baggrundsbelysning er d2757Ph fremstillet fuldstændig uden brug af kviksølv. Modellen opfylder de strenge krav i TCO 5.0, EPA 5.0 og EPEAT Silver, som definerer energiforbruget, brugen af farlige stoffer og genanvendeligheden.

Garantiperioden er på 3 år inklusive udskiftningsservice på stedet, som understreger, at AOC er blandt de ypperste tjenesteudbydere på skærmmarkedet.

Model d2757Ph kom på markedet i november 2012, og den vejledende udsalgspris er 2380 kr.

 

Kilde: AOC

EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-11-2012 05:36:56
Svar/Indlæg:
4337/121
Den er da meget pæn og kunne da være sjov at prøve


Capiz
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-11-2012 07:54:47
Svar/Indlæg:
1498/226
Vi har tidligere haft 23" udgaven til test, den kan evt. ses her:
http://hwt.dk/Test/22358/AOC-D...


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-11-2012 08:12:27
Svar/Indlæg:
7765/230

Vi har tidligere haft 23" udgaven til test, den kan evt. ses her:
http://hwt.dk/Test/22358/AOC-D...

Capiz skrev d. 07-11-2012 07:54:47

Ja ud fra den test og især konklusion er det nok ikke der pengene skal bruges....


Capiz
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-11-2012 08:39:50
Svar/Indlæg:
1498/226
#3 - Jeg kan kun være helt enig - jeg blev ihvertfald overrasket over den "brede" ramme det alligevel endte med!
Suk !


Kejser11
 
Overclocker
Tilføjet:
08-11-2012 00:59:02
Svar/Indlæg:
35/0
Acer har lige sendt en lignende skærm på markedet, der oven i købet har 10-punkts multitouch og dermed er klar til Win8. Kunne være sjovt at se en sammenligning (Hint til Capiz) :yes:

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Kejser11 d. 08-11-2012 00:59:25.


EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-11-2012 01:59:27
Svar/Indlæg:
4337/121
#5 multitouch i en skærm er IKKE en særlig sund måde at betjene sin alm stationære computer på og er derfor i mine øjne værdiløst.

Derimod er en vandret multitouch flade en helt anden snak ala denne http://store.apple.com/dk/prod... :yes:

Det andet bliver kun en kæmpe udgift for samfundet :yes: :yes:


teemuss
 
Overclocker
Tilføjet:
08-11-2012 06:23:55
Svar/Indlæg:
314/36
kan den købes nogen steder her i landet?


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-11-2012 06:52:20
Svar/Indlæg:
7765/230

kan den købes nogen steder her i landet?

teemuss skrev d. 08-11-2012 06:23:55

http://www.apple.com/dk/magict...
eller
http://www.edbpriser.dk/skaerm...


Kejser11
 
Overclocker
Tilføjet:
08-11-2012 11:32:12
Svar/Indlæg:
35/0
#6+8 Inævnte da ikke det stygge A-ord, vel?? Må helt klart have læst forkert... :no:


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-11-2012 11:53:25
Svar/Indlæg:
7765/230

#6+8 Inævnte da ikke det stygge A-ord, vel?? Må helt klart have læst forkert... :no:

Kejser11 skrev d. 08-11-2012 11:32:12

Meget imod også, men var ikke lige klar over hvad det var #7 mente så var nødt til at nævne dem begge.....Sorry 😛 🤣


Tfalkman
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-11-2012 22:03:48
Svar/Indlæg:
866/227
men.... kan den lave kaffe?


EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-11-2012 02:49:53
Svar/Indlæg:
4337/121
#11 næææ men smadrede arme,skuldre og ryg med garanti ❤

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af EasterKanin d. 09-11-2012 02:50:25.


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-11-2012 14:31:54
Svar/Indlæg:
5224/222
Den kan ikke 120Hz ved 2D eller hvad?