Samsung præsenterer buet OLED TV
På CES-messen i Las Vegas i starten af 2013 præsenterede Samsung fremtiden inden for TV. Nu er fremtiden her, og Samsung er som de første klar til at lancere det buede OLED-TV i de nordiske lande.
I modsætning til LED/LCD-teknologien lader OLED-teknologien hver pixel leve sit eget liv. Dette giver TV-seeren en kompromisløs skarphed, selv ved de dybeste kontraster og hurtigste bevægelser. Samsungs OLED-TV sørger for at fodboldspilleren ikke løber fra sit fodboldtøj og zebraen på savannen bevarer sine smukke striber.
Den let buede skærm giver billedet en større dybde og skaber en surround-oplevelse for øjet. Panoramaeffekten skaber en naturtro gengivelse, der bringer seeren med ind på fodboldbanen eller ud i naturen. Den buede skærm giver alle seere en god oplevelse. Både for dem, der sidder i sofaen direkte ud for fjernsynet og for dem, som sidder i stolen ved siden af.
Samsungs OLED-TV giver ikke kun skarpe kurver i tidløst design, beskueren får desuden to fjernsyn i ét. Med Samsungs MultiView-funktion og de aktive 3D-briller, skal du og din familie ikke slås om fjernbetjeningen. I kan se og høre to forskellige programmer på samme tid - på samme TV! - Velkommen til TV’et anno 2013!
Samsung KE55S9C forventes at komme i de første butikker i starten af oktober, til en vejledende pris på 60.000 kroner.
Kilde: Samsung Press Release