Indbygget elektronikforældelse - findes det?

Skærme d.  18. januar. 2014, skrevet af xt0m 38 Kommentarer.  Vist: 3551 gange.

Før jul var Danmarks Radio og forbrugervagthunden Kontant ude med beskyldninger om, at Samsung skulle være særligt slemme til at benytte komponenter af tvivlsom holdbarhed i deres fladskærmspaneler i TV og skærme. Vælger man at tro på DR Kontant var det i hvert fald oftest dét mærke TV, som gik i stykker efter få års brug.

DR nævnte fortsat, at problematikken var kendt i TV-branchen, at man havde kimet reparatører ned landet over, og fået bekræftet, at Samsung var kendte eller måske nærmere berygtede for dårlige kondensatorer i strømforsyningerne. Ifølge DR sker nedbrud lige efter udløb af garantiperioden, der affødte spekulationer om planlagt eller indbygget forældelse.


Se eller gense klippet fra DR Kontant ved at klikke her

Problemet skulle nemt kunne løses - ved blot at udskifte en mindre komponent. Sagens kerne er imidlertid, at Danmarks Radio ikke har kunnet (eller ønsket at?) dokumentere sine adskillige påstande om, at Samsung bevidst skulle have afkortet levetiden af deres produkter.

Blandt andet nævner man flere gange, at der fra producentens side har været planer om at kondensatorerne skal gå i stykker: Det såkaldte "indbygget forældelse". Udsendelsen lader flere medvirkende fremsætte tilsvarende anklager, og nogle af påstandende er endda anonyme.

På intet tidspunkt præsenterer DR dokumentation for sine påstande(!).

Samsungs danske landechef, Claus Holm, afviste på mail i programmet påstandene om planlagt forældelse: "I Samsung ønsker vi at bygge langvarige relationer med forbrugerne ved at levere kvalitetsprodukter - og dette vil vi ikke under nogen omstændigheder risikere at sætte over styr". Grunden til landechefen ikke ønskede at stille op til et interview er fordi producenten har en politik om ikke at oplyse markedsandele eller fejlprocenter.

Direktør i Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, BFE, Laila Kelp Rasmussen, understreger, at der er tale om anklager, der kan være skadelige for Samsung og forsætter: "Når DR Kontant stiller kamera og mikrofon til rådighed for anklager om planlagt forældelse, må programmet kunne dokumentere anklagerne".

Kontant har talt med flere teknikere, som i forskelligt omfang angiver, at de har oplevet fejl på 100 til 300 skærme. Faktum er imidlertid, at jo flere fjernsyn man sælger, desto flere kommer til reparation. Hvis blot én procent af Samsungs solgte paneler mellem 2006 og 2010 sendes til reparation, er der tale om 6.300 skærme.

Det er dyrt at håndtere klager og hvis en forbruger er glad for eksempelvis sit fjernsyn, og så skal købe en tablet, en smartphone, en sut, et kamera eller en kaffemaskine, er der stor sandsynlighed for at vælge samme mærke. Derfor giver det ikke mening for seriøse producenter at lave produkter, som ikke holder så længe.

Hvad synes du?

Har du haft problemer med Samsungs fjernsyn eller pc-skærme? Tror du Samsung er mere eller mindre dømt skyldige indtil det modsatte er bevist, eller synes du Danmarks Radios forbrugervagthund er blevet sensationshungrende og kun vinkler historier til at være opsigtsvækkende uden at få styr på sine beviser?



Kilde(r): DR Kontant, BFE

kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2014 17:47:14
Svar/Indlæg:
704/19
Man skal altid tage det med et kilo salt og ikke kun et gran salt, når kontant er i fjernsynet.
Det er så manipulerende, det de laver!!


Brander9400
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2014 17:53:38
Svar/Indlæg:
2231/97
har 3 samsung pc skærme, 1 tv, 2 tlf og en HDD optager, eneste ting der har drillet et HDD optager, men der er også fra 2005


lectron
 
Superbruger
Tilføjet:
18-01-2014 17:56:55
Svar/Indlæg:
20/4
Glæder mig til at høre en fantastisk debat om netop Samsung skærme. Fint emne stillet op af HWT.dk. Jeg har selv en 2,5 år gammel Samsung LE40C655 skærm som jeg er utrolig glad for, både hvad angår det visuelle, kvalitet og stabilitet. Har absolut ingen problemer haft, men det giver bestemt anledning til bekymring når man ser DR Kontant's program. Heldigvis er jeg selv ret ferm med en loddekolbe, så skulle det ske, ved jeg hvor jeg skal starte min fejlsøgning 😉


zubrowka01
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2014 17:57:22
Svar/Indlæg:
867/18
Dr viste forleden også en fransk undersøgende journalistik udsendelse, der gik mere i dybden mht samsung. Her indhentede de flere statestikker der viste samme resultater, samsung og lg ligger (lå?) faktor 100 over andre mærker i fejlrater. De viste også printplader med iflg fagpersoner elendige kapacitorer, der oven i købet var placeret direkte op af varmekilder.

I samme program behandler de også apple og deres batterier, software og de høje priser på autoriserede reparationer

Planned obsolecense er bestemt ikke noget nyt, og kan anbefale filmen "the light bulb conspiracy" der kan findes på nettet.

Jeg er slet ikke i tvivl om at det forgår i stor stil - og ikke kun inden for elektronik, men også tøj, biler og alt muligt andet


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2014 18:04:53
Svar/Indlæg:
5224/222
Det findes i den grad. Så en dokumentar for et par år siden på DR2 omkring emnet.

http://en.wikipedia.org/wiki/P...

Kan ikke huske om det er den samme jeg så, men den dukker op ved søgning
http://topdocumentaryfilms.com...




craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
18-01-2014 18:26:32
Svar/Indlæg:
358/21
jeg kan forstå man gjorde det, hvis Samsung var de eneste der lavede tv, men jeg ville nu ikke lave produkter der gik i stykker efter to år hvis jeg konkurrerede men andre producenter. Sikke et dårligt ry man så ville få 😢 man skal også tænke på jo billigere tv'et er jo billigere komponenter er der proppet i apparatet. jeg har et samsung tv der er over 6år gammelt som simpel hen ikke vil gå i stykker så jeg kan købe et nyt 🤣


xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2014 18:50:10
Svar/Indlæg:
2587/91
#4/#5

Jeg så også en fransk dokumentar på DR2 her forleden. Så vidt jeg kan se var den fra 2012, og hedder "Underhand Tactics: Planned Obsolescence".

I al sin enkelthed drejede filmen sig om, at samfundet er på vej væk fra tendensen med at reparere ting. At vi i stedet bare lader os overtale til at købe nyt. Og det kan jeg da nikke genkendende til.

Men filmen nævner også, at det for nogle designerfirmaer (Apple, Samsung, m.v.) ikke går hurtigt nok - og at man forsøger at indirekte tvinge forbrugere til at udskifte. Apple med deres uudskiftelige batterier og Samsung med tvivlsomme kondensatorer.

Men det er igen en sandhed med modifikationer, for det vrimlede heller ikke med dokumentationer i den udsendelse - og har man lidt teknisk flair, kan en dims i en iPhone eller en skærm godt skiftes uden de store problemer.

En 50'er i Brincks og så er man godt kørende igen.


DjeavleN
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2014 19:04:19
Svar/Indlæg:
2959/206
Har et Samsung TV der har 2½ år på bagen, og ingen problemer viser, så den her Samsung skærm som har kørt i, joh, nok en 1½ år efterhånden.

Min 6 år gamle Samsung 226BW gik dog død og skulle have skiftet kondensatorerne/elektrolytterne, det kostede en formue af ca. 50kr (da man skulle have minimum 10 på nogle af dem der hvor jeg købte).
Det var dog først et godt stykke efter 4½-5 år at den gik ned.


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
18-01-2014 19:07:21
Svar/Indlæg:
3863/538
Uanset om planlagt forældelse bevidst bruges eller ej, så synes jeg det er synd og skam at vi er på vej væk fra "moral" og "passe på sine ting".

Jeg kan faktisk godt li´tanken om at vi reparerer ting, istedet for bare hovedsløs at kaste ting ud - og købe nyt.

Jeg lærer ihvertfald mine unger at passe på deres ting, at man kun smider noget ud når det er så ødelagt, at man ikke kan lave det. Ligesom at det burde ligge på ryggraden at man slukker lyset når man forlader et rum, at man ikke lader vandet løbe osv osv.


lectron
 
Superbruger
Tilføjet:
18-01-2014 19:13:29
Svar/Indlæg:
20/4
#9 Perfekt formuleret og lige mine tanker :yes:


craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
18-01-2014 19:26:28
Svar/Indlæg:
358/21
#9 du kan ikke regne med at ting vil holde når man altid går efter de billigste produkter det tvinger prducenterne til at spare hvor de kan så hvis samsung kan spare 10 øre på en komponent blir det til mange penge når man producere i millioner stk. Jeg ved at en vaskemasine i snit ca holder 2år idag hvor den for 20 år siden kunne holde i 10år, pga lejerne blir lavet for billigt idag. Så pointen er at det ikke er producenterne der er sorte Per men os selv der har skabt de dårlige produkter. 😉


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
18-01-2014 19:34:05
Svar/Indlæg:
3863/538
-> #11

Det kan jeg godt være enig med dig i. Men den enste måde at omgøre det på, er ved at efterspørge og købe kvalitetsprodukter fra starten af.

En lidt OT emne i denne sammenhæng kunne fx. være "cradle to cradle" konceptet. Det handler simpelthen om at bygge ting, som kan genbruges 100% når det kasseres:

http://www.vuggetilvugge.dk/cr...


mlohnork
 
Superbruger
Tilføjet:
18-01-2014 19:59:43
Svar/Indlæg:
44/2
den franske udsendelse undersøger udelukkende for fejl med kondensatorerne, og derfor er den sådan set ret ubrugelig, hvis man vil finde ud af hvilken producent der har færrest fejl. Jeg er ret overbevist om, at alle produkter/producenter har et "svagt" punkt, og derfor kan man altså lave adskillige undersøgelser der kun netop lige går efter én specifik reservedel, uden at det giver noget som helst indblik i hvilken producent der har flest problemer overall.

Næ, hvis der skal laves en undersøgelse man kan bruge til noget, så skal samtlige fejl selvfølgelig indgå. Indtil da er sådanne undersøgelser ligegyldige.

Har efterhånden haft 3-4 samsung produkter, som er blevet minimum 4 år gammel. (2 af dem blev solgt...), så det er i hvert fald ikke samtlige samsung produkter igennem tiden der har haft dårlige kondensatorer, selv om medierne gerne vil have det til at fremstå således.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af mlohnork d. 18-01-2014 20:01:56.


#14
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2014 20:05:28
Svar/Indlæg:
2587/91
#13

Kan kun være enig. Jeg har gennem tiden haft hhv 740BF, 960BF, 970P, P2370HD, 245BW, 2493HM, P2450H, to P2770FH, S27B750V og et LE46F86BD, som jeg stadig har.

Kun 970P var der problemer med, og den var DOA - som blev byttet ud. Erstatningen kørte fint. Har aldrig oplevet probs med skærmene. Selv mit LE46, der snart er 7 år gammel, har der ikke været noget med.

Sååå....


zubrowka01
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2014 21:41:07
Svar/Indlæg:
867/18
Jeg er ikke helt enig i at producenterne er nød til at bruge billige komponenter, det undrer mig ihvertfald at når man kigger på fx fjernsyn, så er der ikke mange der slår sig op på holdbarhed - det giver jo sig selv at en forbruger stillet over for valget mellem et fjernsyn til 4000 og et til 4500, med de sidste 500 lagt i bedre komponenter og x antal års garanti, ville vælge det sidste.

Samme med telefoner - hvorfor kan jeg ikke købe en telefon med garanteret os update i 5 år fx? Selv topmodeller får jo nærmest ikke flere opdateringer efter 2år, og billigere modeller bliver ofte lagt i skuffen med samme os de blev født med - uanset at der ingen teknisk hindring er for det - men producenterne har intet iincitament til at gøre det - dr har derimod al mulig grund til at lade være og sælge endnu en telefon næste år


#16
1EaR
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2014 23:36:21
Svar/Indlæg:
5750/124
#15 Det med at garantere opdateringer X antal år ude i fremtiden (udover 1-3 år), når det kommer til software på et almindeligt forbruger produkt, finder jeg ikke uforståeligt. Det bliver svært at skulle pakke den nye funktionalitet ned i den samme gamle pakke, særligt når der ikke betales for opdateringerne. Se bare windows XP, det er først nu at dets support fjernes, og det er kun den gratis del, da det stadigvæk kan tilkøbes.

Så godt nok er der pengetænkning indblandet, men det er ikke den eneste grund 🙂


zubrowka01
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2014 00:03:36
Svar/Indlæg:
867/18
#16 er enig i at pengetænkning ikke er den eneste grund - især på områder hvor den teknologiske udvikling virkeligt går stærkt - og kræver nyt hardware

men der er jo absolut ingen grund til at et fladskærmstv med led ikke kan holde de 20000 timer en led kan klare..

eller at ældre telefoner ikke får nye softwareupdates - man kan jo udelukke features den gamle hardware ikke kan bære

I min optik, og nok også aktionærenes, er det firmaernes interesse at finde en fin balance mellem forbrugernes følelse af nyt, kvalitet - og at få dem til at købe nyt. Altså, få dem til at føle deres gamle produkt er dybt forældet, selvom softwareupdates og -optimering sagtens kunne få deres enhed til at holde 3-4-5 år endnu..


#18
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2014 00:28:06
Svar/Indlæg:
2587/91
Man kan vel vove en vis påstand om, at den teknologiske udvikling i sig selv er med til at sørge for en vis udskiftning af produkter. Panelopløsningen for fjernsyn for eksempel; 720p, 1080p, UHD.. Men er det mon ofte nok :)


malkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2014 01:11:41
Svar/Indlæg:
1118/24
Lightbulb conspiracy.. Check it out

Derudover har et stort firma udtalt at deres produkter forventes at være forældet og blive udskiftet efter 2 år.


#20
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2014 01:27:04
Svar/Indlæg:
2587/91
#19

Står i #5..


#21
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2014 01:38:55
Svar/Indlæg:
4689/105
Prøv selv at skille hvilket som helst TV ad, og slå produktnumre på komponenterne i strømforsyningerne op på nettet. Det er ikke noget nyt. Der er altid skodkomponenter i strømforsyningerne (har endnu ikke selv set et TV hvor det ikke er tilfældet).

Der er altid flere kondensatorer der kun har en MTBF på noget der kun svarer til 2-3 år ved normal brug. Alt efter hvor mange timer TV'et kører om dagen selvfølgelig. Dog betyder det jo ikke at komponenten går i stykker lige præcis efter den angivne MTBF, da det jo anses for at være et minimum.

Man skal bare lige huske at det ikke kun Samsung den er gal med. Det er mange af producenterne.

Om det er et bevidst forsøg på at gøre at TV'erne har en kort levetid er ikke til at sige, men der bruges konsekvent strømforsyninger af dårlig kvalitet. Så må man jo selv vælge hvad man vil lægge i dét.

Det heldige er at fordi strømforsyningerne er så elendigt lavet, så er printet ikke finere designet end at man kan lodde på det med en loddekolbe til en 20'er. Så hvis uheldet endelig skulle være ude er det ret nemt at reparere. Har da selv reddet 4-5 fjernsyn på den måde efterhånden, og det var da kun det ene af dem der var fra Samsung, så der flere producenter end bare dem.

... men som mange andre er inde på er vi jo selv lidt ude om den udvikling. Tingene bliver ikke lavet som "i gamle dage" fordi vi ikke er villige til at betale for det.


Svaret blev redigeret 7 gange, sidst af CF d. 19-01-2014 01:58:39.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2014 02:46:29
Svar/Indlæg:
5874/1287
2 år! Godt det endnu ikke er kommet til vores PSU'er, CPU'er og GPU'er (endnu) 😲

I vore dage er PC ræset jo (næsten) overstået, da selv en 3 år gammel PC stadig kører fint med lidt mere ram og en SSD 🙂


craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
19-01-2014 09:54:53
Svar/Indlæg:
358/21
#15 hvorfor skal du kunne opdatere din telefon 5år frem du købte den jo som den var og var sikkert tilfreds med den. At kunne opdatere er bare en ekstra gode det har ikke noget med telefonen ikke virker!


#24
E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2014 10:40:38
Svar/Indlæg:
4018/217
mht fjernsyn er det ikke kun Samsung der har det problem. Philips mf er også kendt for at have dårlige kondensatore placeret op ad varmekilder så det går i stykker efter noget tid.

Så fat loddekolben når tv´et går i stykker og fix det 😉


#23 Hvad er det for et skod augment at komme med. Så ifl dig er det iorden hvis fx windows ikke gider at opdatere din computer så du ikke kan køre de nye spil selv om dit hardware sagens kan? Det er jo lidt det som flere producenter af smartphones gør.

Købte for nogle år siden en LG Optimus 3D på releasedagen til 4500kr. 4-5 måneder efter stoppede LG med at udsende opdateringer til den og den var derfor ubrugelig pga den stadig hang fast i android 2,3 imens alle andre nu kørte 4,0. Nu er jeg stoppet med at købe produkter fra LG ligemeget hvor billige eller lovende de nu engang er.


sammo
 
Superbruger
Tilføjet:
19-01-2014 10:54:56
Svar/Indlæg:
54/5
#22
Jeg opliver dog tit, at bærbare computer kun holder 2,5 år før en kritisk komponent står af... :(...


craZyfighter
 
Superbruger
Tilføjet:
19-01-2014 14:14:10
Svar/Indlæg:
358/21
#24 hvorfor er din mobil ubrugelig fordi den bruger android 2,3 den kan vel stadig ringe?. Tror bare folk er forvente med at få opdateret sine produkter. Hvis Lg vælger ikke at udsende flere opdateringer er det deres egne skyld hvis folk blir skuffet over det og ikke vil købe af dem mere men du kan da ikke forvente at få opdateret din telefon hvis den virker. Min iphone er ved at være 5år på bagen og jeg er stadig overrasket over den kan køre de nye opdateringer så det er bare mit held 🙂
En pc er noget helt andet når vi taler opdateringer. Microsoft stopper også med at udsende opdateringer til et styresystem når det blir gammelt nok. Mener de er stoppet med at udsende opdatere win xp.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af craZyfighter d. 19-01-2014 14:18:57.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2014 16:41:25
Svar/Indlæg:
3854/175
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at Samsung har brugt dårlige komponenter i deres strømforsyning.
Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om at alle andre producenter af TV (Ok måske ikke lige B&O og Loewe forhåbentlig) bruger sådan cirka ligeså dårlige komponenter og at det idag er standarden for alle massekonsumer produkter.

Jeg har også selv gået med en lille konspirationsteori; nemlig at når Apple sender deres nyeste iOS ud til deres ældre iPhones så sørger de nye OS for at telefoner gradvist bliver langsommere, så de til sidst bliver så guds jammerligt langsomme at folk gerne vil have det nyeste som jo er meget hurtigere. Jeg oplevede det selv med min gamle 3GS som til sidst blev ulideligt langsom - jeg er helt overbevist om at man uden problemer kunne have lavet det nyeste iOS til den uden at den var blevet specielt langsom - dog kan det være man havde manglede nogle features, måske - måske ikke.


EasterKanin
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2014 17:49:55
Svar/Indlæg:
4337/121
Produkter til private er som udgangspunkt lavet til at holde 2-3år og erhverv 5-6år.

Det er bare en måde at få hjulene til at dreje rundt 😉


laerling
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-01-2014 18:29:14
Svar/Indlæg:
922/13
der findes indbygget elektronik/mekanisk forældelse - inkl. biler!
Det er videnskab i sig selv... og ja, det er sådan man designer i vore dage ❤


jmose
 
Moderator
Tilføjet:
19-01-2014 20:29:24
Svar/Indlæg:
3863/538
-> #26

Microsoft udgav så også Win XP i 2001. Så at udgive opdateringer til et styresystem i over 13 år syntes jeg også er godt gået. Og nok også langt mere end man kunne forvente. Ret beset kunne man have kørt med Win XP helt frem til 2013 som privat person, og først derefter have foretaget et skifte. Det synes jeg faktisk meget godt om. Men det er helt sikkert også blevet MS akilleshæl - men det er en helt anden snak.

Men jeg vil nok give #24 ret. En mobil til 4500 burde også kunne modtage opdateringer, ihvertifald som minimum i garanti/reklamations perioden. Men det er nok der at Google ligger en anden filosofi for dagen, for de telefoner der idag stadig kører 2.3 er for de flestes vedkommende da vistnok lagt totalt på is. Min telefon kører 4.1 og der er stort set heller ikke opdateringer mere. Jo altså til apps - men ikke til selve kernen. Men 4.1 tilbyder for mig stadig en høj grad af brugervenlighed, og har det jeg skal bruge ihvertifald hele 2014 også.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af jmose d. 19-01-2014 20:31:18.


Blade
 
Superbruger
Tilføjet:
20-01-2014 09:32:24
Svar/Indlæg:
5/1
Jeg så også udsendelsen og ja det er meget småt med beviserne.
Og at lige Samsung blev taget op undrede jeg mig meget over.
Jeg har selv haft div. skærme og Fladskærme af mærket.
Derudover har jeg også et køleskab, en vaskemaskine og har endda arbejdet på et skib der er bygget af Samsung. 😀
Der har aldrig været nogen problemer med nogen af produkterne, tvært imod har produkterne altid været præget af en god kvalitets følelse til en OK pris.
Og da mine forældre skulle have nyt Fladskærms TV var min anbefaling også Samsung.

Som der også står i en af kommentarerne ovenfor, hvis en producent sælger 50% mere enheder end nogen andre producenter vil der selvfølgelig også kunne spores omkring 50% flere fejl i markedet.


red_martians
 
Moderator
Tilføjet:
20-01-2014 13:27:12
Svar/Indlæg:
7881/1165
Jeg skal indrømme at jeg står i butik, og vi ser flere samsung end andre, men de står altså også for omkring 50% af butikkens salg. Kender også mange med ældre samsung-skærme og de virker da ganske fint i dag, selv after 6-7 år.

Jeg kan personligt ikke se problemet. Måske ligger det i forbrugeren der konstant ønsker det billigste (hvilket er fornuftigt nok) Producentens svar er dårligere komponenter hvor det mindst mærkes, således at konkurrencen at opretholdes. Den producent der bygger det billigste fjernsyn/ydelse får positiv omtale.

Jeg tror heller ikke på at højttalerne i fjernsyn behøver at være så dårlige som de er. Men det er en naturlig ting for producenterne at gøre. Det bliver sjældent målt i test, og hvis det gør, er det som en mindre detalje. Derudover kan man jo gøre højttalerne så dårlige at kunden næsten er tvunget til at købe en ekstern højttaler. = flere tjente penge og billigere fjernsyn.

Næste år skal komponenterne være endnu billigere, fordi der forlanges billigere fjernsyn og konkurrenterne ligeledes gør det.

Software i fjernsyn er ligeledes et problem. men opdaterer ikke gamle fjernsyn til ny software(smart-tv), selvom de potentielt kunne, for hvorfor gøre det? når alt fokus er på den nuværende model.

Alt handler om salg på den korte bane. Fjernsynet er for producenten dybt forældet næste år, og derfra handler det om at sælge nye og være billigere end konkurrenten.

Men jeg ser altså ingen producenter være hellige her.

Samsung bliver naturligt hængt ud fordi de er MEGET store, og det derfor er lettere at spotte fejl.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af red_martians d. 20-01-2014 13:30:31.


Pierre3400
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 16:51:14
Svar/Indlæg:
1599/100
Jeg har et Samsung TV, 50" satan som snart runder 6år midst.

Fungere 100%, og det enddag et plasma. Jeg venter på pisset går i stykker så jeg kan få et 60"


#34
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 18:09:25
Svar/Indlæg:
2587/91



Danmarks Radio ved bare ikke hvornår de skal stoppe.. Hvad bliver det næste mon? Mus, tastaturer? ;)

Udsendelse i aften kl. 21:05 = Printere kan være programmerede til at dø før tid. Læs mere på http://www.dr.dk/DR1/kontant/2...


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af xt0m d. 21-01-2014 18:12:00.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
21-01-2014 18:46:45
Svar/Indlæg:
15982/637
Har et sort/hvidt 14 tommer Philips fra 1979 ! det virker stadig - 35år gammelt. Fra en tid hvor elektronik var lavet til at vare !.


#36
CF
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-01-2014 23:24:06
Svar/Indlæg:
4689/105
#32 Som sagt så kan TV sagtens holde længere, men der er altid komponenter i et TV der kun har en MTBF på hvad der svarer til 2-3 år med en gennemsnitlig danskers forbrug. MTBF er hvad man kan kalde en "forventet" minimums-levetid på en komponent, opgivet i timer.

Så er det da rigtigt at der er mange der holder længere. Har da selv et 6 år gammelt Samsung stående, der er fyldt med komponenter som længe er gået over deres MTBF.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af CF d. 22-01-2014 23:27:12.


Elvis
 
Superbruger
Tilføjet:
23-01-2014 22:16:11
Svar/Indlæg:
12/6
Tjaa, har haft 2 skærme fra samsung, den første holdt 3 dage, den næste en hel måned. :no:


Omegasteffy
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-01-2014 22:00:05
Svar/Indlæg:
67/10
Et lidt andet perspektiv: Rep. af fjernsyn genopfrisker lidt af glæden ved produktet.

Samsung vs. andre: Jeg tror bare det er et generelt problem producenter begynder at spare. Samsung er bare en stor producent.
Et par andre vinkler, man nok ikke får svar på:
a) Er komponenterne reelt set er underdimensioneret el. blot et uheldigt batch.
b) Når man høre om mange Samsung fjernsyn kunne det skyldes det samme PSU modul/dårlige batch er blevet brugt ? Der går jo alligevel lang tid før fejlen opdages.
c) Har fjernsynet fået tilstrækkelig køling? Har forbrugerne placeret dem så det lukkes af?

Burgurne #22. Har du ikke haft et mobo hvor lytter er poppet endnu?..så er du heldig. Jeg har skiftet lytter på både Asus (budget board)og Compaq OEM, og jeg har vist et Abit der trænger.