BenQ flytter grænserne og løslader nyt gaming-monster

Skærme d.  21. januar. 2014, skrevet af morra19 22 Kommentarer.  Vist: 2991 gange.

BenQ flytter grænserne og løslader nyt gaming-monster

 

BenQ, en af verdens førende skærmproducenter, er klar med den nye professionelle gaming-monitor XL2720Z. Den nye 27 tommer skærm er det seneste medlem af XL-serien, som er udviklet specielt til gaming.

 

En skærm i superklassen, der indeholder alle de kendte teknologiske gennembrud fra BenQ – og flere helt nye, som bringer endnu flere fordele i action-orienterede FPS-spil.

 

Det er teknologier som Motion Blur Reduction og Low Blue Light, der giver en hidtil uset skarphed, præcision og komfort for gameren.

 

 

"Den nye XL2720Z og dens banebrydende funktioner er en flot markering af vores vision for professionel gaming i superligaen, og den viser samtidig, hvordan vi igen har ført denne vision ud i livet", siger Brian Hansen, Country Manager Denmark i BenQ Nordic.

 

Brian Hansen fortsætter: "Motion Blur Reduction er måske stadig et nyt koncept i gaming-verden, men der er ingen tvivl om, at spil aldrig har set bedre ud på en LED-skærm. Målet for os har været at levere en klar forskel i spiloplevelsen, og det vil gamere heller ikke være i tvivl om, når de får fingrene i XL2720Z"

 

Slut med slør i kampens hede

XL2720Z er verdens første professionelle gaming-monitor med Motion Blur Reduction. BenQ's seneste teknologiske innovation der tager hensyn til de tre ting, der har en afgørende betydning for spiloplevelsen – skærmopløsning, responstid og opdateringsfrekvens – og sikrer den optimale balance for at skabe en flydende og krystalklar spiloplevelse helt uden slør.

 

Motion Blur Reduction understøtter mange forskellige skærmopløsninger og opdateringsfrekvenser for at skabe en skarpere og renere videokvalitet på skærmen.

 

Lange missioner uden trætte øjne

Der er flere spændende nye teknologier i XL2720Z. Det kan være anstrengende for øjnene, når man sidder koncentreret i mange timer foran skærmen. BenQ har nu løst dette problem med sin Low Blue Light-teknologi, der styrer det skadelige blåspektrede lys som udsendes fra almindelige computerskærme.

 

Nu kan gamere selv vælge mellem forskellige lave niveauer for det blå lys og dermed beskytte deres øjne for at undgå træthed og hovedpine.

 

Det giver større komfort og bedre koncentration – også i de lange kampe, hvor handlingen kræver den fulde opmærksomhed på skærmen.

 

Tag styringen i alle situationer

Ligesom de prisbelønnede skærme XL2420T og XL2411T giver den nye gaming-monitor den fulde frihed til at skræddersy den personlige gaming-oplevelse. Det sker med kontrolsystemet Gaming Refresh Rate Optimization Management, der fungerer sammen med Display Mode- og Smart Scaling-funktionerne.

 

Her kan man skræddersy alt fra opdateringsfrekvens (100/120/144Hz) og billedopløsning til skærmstørrelse. Friheden til at vælge de optimale indstillinger er samtidig en forudsætning for, at gamere kan opnå det fulde overblik og den nødvendige præcision selv i de mest krævende spil.

 

XL2720Z-monitoren er tilgængelig i februar til en vejledende pris på 3.790 kr.

 

Se mere om XL2720Z og de andre gaming-monitorer fra BenQ på www.benq.com og gaming.benq.com.

 

Kilde: Press Release

xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 10:23:43
Svar/Indlæg:
2587/91
Stadig TN-panel? Var det ikke på tide med lidt højere opløsninger? 😳


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 10:27:45
Svar/Indlæg:
5224/222
Synes det er svært at se hvor den flytter grænser... 😕


kedde2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 11:15:26
Svar/Indlæg:
704/19
Er IKKE imponeret og griner bare af det her 🤣 🤣 🤣 🤣 🤣 🤣


Hr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 13:14:55
Svar/Indlæg:
1363/125
Der skal nu nok være nogle forbedringer fra den forrige, om det så flytter grænser, ved jeg ikke! Er man hardcore fps spiller CS osv. så tror jeg nu nok sådan noget her er guf. ;)


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 14:10:07
Svar/Indlæg:
5421/53
Sikke en masse buzz words de har banket i den presse udgivelse, hvad med om de fortalte noget af det vigtigste? Opløsningen?


Vest-AALB-DK
 
Superbruger
Tilføjet:
21-01-2014 15:14:53
Svar/Indlæg:
247/2
ja hva med opløsningen ?


xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 15:46:25
Svar/Indlæg:
2587/91



Grymok
 
Superbruger
Tilføjet:
21-01-2014 16:13:10
Svar/Indlæg:
656/40
LORT. Forstår ikke at 1920x1080 stadigvæk er så populært!!!. Kom nu op i 2560 x 1440 eller 1600. Vi venter SPÆNDT!


Hakankitir
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 16:43:41
Svar/Indlæg:
714/95
sikke en salgs tale, hva koster sådan en overskrift :)


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 17:43:48
Svar/Indlæg:
2897/83
Må også sige at asus' 27" 2560x1440, 120hz g sync monitor er et langt mere interessant produkt.


to125539
 
Superbruger
Tilføjet:
21-01-2014 18:27:54
Svar/Indlæg:
154/23
#10 men hvad står sådan i?

3700 er IMO lidt for meget for 1080 selvom det er 27"


Biostud
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-01-2014 19:55:45
Svar/Indlæg:
2897/83
#11

$799 så omkring formentligt 4500 kr.


KleitusIV
 
Redaktør
Tilføjet:
22-01-2014 02:24:49
Svar/Indlæg:
4295/306
Ja det var godt nok noget af en salgstale uden nogle informationer. Og når det så viser sig "bare" at være en TN panels 1080p skærm så... meh.

Synes også Asus' ser langt mere spændende ud, selvom det også er TN panel.

Vi venter på IPS... 🙂


shoutcaster
 
Superbruger
Tilføjet:
22-01-2014 08:17:13
Svar/Indlæg:
347/20
Lav en IPS skærm, 4k opløsning, lav responstid og gør den til en nobrainer når man skal købe den.

Opskrift på success 🤡


MadsYde
 
Overclocker
Tilføjet:
22-01-2014 11:15:17
Svar/Indlæg:
51/5
#14
Yeah Buddy!!! 😎


Pierre3400
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-01-2014 16:05:07
Svar/Indlæg:
1599/100
Når det kommer, så vil jeg geren bytte mine 1200p ud med noget vild, men jeg skifter ike føre de laver pisset i 24" og mindst 4k


M.Beier
 
Passiv Hwt crew
Tilføjet:
22-01-2014 18:19:20
Svar/Indlæg:
2087/124
Uha hvor den flytter grænser.... De 4K 120Hz+ med nVidia teknologien implamenteret... Nå nej, den har 0 og en fløjtende nyt at byde ind med...

Tror godt lige man kan vente på at der rent faktisk kommer noget som flytter grænserne


Die_Happy
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-01-2014 21:18:51
Svar/Indlæg:
3385/80
1) Kun 1920x1080 på 27"
2) 16:9 er til fjernsyn, ikke computere
3) TN-panel
4) Alt for dyr

Det var da godt nok en skod skærm.. :no:


VojenZ
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2014 09:25:28
Svar/Indlæg:
331/7
Mange pro cs:go spillere - spiller i 1024+768 eller 1280X960, så om den kan gå over full hd eller ej, tror jeg de er ligeglade med. Det handler om repons og billedkvalitet.


#20
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2014 09:31:17
Svar/Indlæg:
2587/91
Hvor stor en procentdel (promille?) tror du de udgør af BenQ's samlede kundegruppe?


pawer
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2014 11:56:49
Svar/Indlæg:
409/13
Største delen af dem der vil ha 144hz og responstid er opløsningen ikke det vigtigste.


#22
xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
23-01-2014 12:04:48
Svar/Indlæg:
2587/91
Så du mener at antallet af kunder, der vil have bedre opdateringsfrekvens og responstid er højere end antal kunder, som vil have en højere opløsning?

Tjoh, interessant.. Det kan man jo google sig frem til.