Gennem det seneste år er der ikke blevet lanceret helt så mange nye bundkort som sædvanligt, hvilket skal ses i lyset af analyseinstituttet Gartners rapport om et stadigt faldende pc-salg, der ellers er ved at stabilisere sig.
Fra tid til anden kommer der dog stadig nye udgivelser, som disse to modeller fra GIGABYTE vidner om: G1.Sniper Z5 og Z5S er to bundkort målrettet gamere, som dog overraskende ikke er konstrueret til high-end-segmentet, hvilket prisen forhåbentlig også kommer til at afspejle.
I stedet er Z5 og Z5S fremstillet for de brugere, der gerne vil bygge en kraftig stationær pc uden at bruge for mange penge på opgaven. Med andre ord repræsenterer de to modeller altså det øvre lag af mellemklassen.
Ifølge Henry Kao fra GIGABYTEs bundkortafdeling vil de nye modeller da også udvide G1-Killer-serien til et bredere publikum end nogensinde før" og fortsætter "Vi er overbeviste om, at kunder vil glæde sig over muligheder for at bygge spilsystemer med avancerede funktioner."
(Nye modeller i grønt ude til højre)
Af nyskabelser kan nævnes en guldbelagt USB2-port til ren, støjfri strøm forbindelse til enhver DAC-konverter. De nye bundkort drager tilmed fordel af Gain Boost-teknologi, som giver mulighed for at vælge op til seks gange forstærket lyd, og da selve lydsystemet er 7.1+2-kanals typen, kan det altså betyde en meget overbevisende lydoplevelse i spil.
Begge SKU's er udstyret med Killer E2200, som maksimerer båndbredde og optimerer ping-tider ved onlinespil.
Kilde: DigiTimes