Logitech G910 Orion Spark

Tilbehør d.  21. september. 2014, skrevet af morra19 6 Kommentarer.  Vist: 3819 gange.

Logitech G910 Orion Spark

 

 

Logitech, en førende innovator inden for gamingudstyr, annoncerede d. 17 september Logitech® G910 Orion Spark RGB Mechanical Keyboard. Tastaturet har de nye og eksklusive Romer-G mekaniske taster, som byder på 25 procent hurtigere aktivering end nogen anden mekanisk tast, forbedret holdbarhed og intelligent belysning.


”Dette tastatur er kulminationen af flere års løbende udvikling hos vores tekniske team, inkorporering af feedback fra gamere og eSport atleter til udvikling af en næste-generations mekanisk tast,” udtaler Vincent Tucker, direktør for Logitech Gaming. ”Vores team fik til opgave at udvikle et tastatur, der i sandhed forbedrer gaming oplevelsen, og Orian Spark leverer.”

Orion Spark kombinerer lynhurtig reaktionsevne, forbedret præcision og overlegen RGB belysning i et resultat-orienteret design.
”Mine spillere elsker de nye taster”, siger Andy Dinh, ejer af Team Solomid. ”De var så vilde med dem, at hele holdet vil bruge tastaturet i League of Legends verdensmesterskabet.”

Hurtig, responsiv, holdbar: Romer-G mekaniske taster

Orion Spark indeholder de nye og eksklusive Romer-G mekaniske taster, der ikke kan findes hos noget andet tastatur. Med et betjeningspunkt på 1,5 mm kan Romer-G taster registrere dine tastaturtryk op til 25 procent hurtigere end konkurrerende mekaniske taster. Den forbedrede holdbarhed på 70 millioner tasteanslag, op til 40 procent længere end andre på markedet, giver dette tastatur mulighed for at klare sig igennem slitage fra intens gaming.

Intelligent RGB belysning

Lyset i hver tast på Orion Spark kan tilpasses individuelt fra en palet på 16,8 millioner farver. Du kan farvekoordinere taster for at holde styr på kommandoer, ændre farver så de passer til din opsætning, eller indstille farver efter spil. Lyset er centralt beliggende inde i hver tast og styres af præcisionsoptik for at sikre, at bogstaverne på hver tast er ligeligt belyst.
 

Arx Control Integration

Arx Control er en ny app fra Logitech G, der arbejder sammen med Logitech Gaming Software for at muliggøre levering af en lang række informationer til din mobile enhed, inklusiv alt fra in-game intelligens, til vital system performance stats, til kontrol af medier. Ved brug af vores Arx Control SDK kan spiludviklere endda oprette tilpassede applets der leverer indhold unikt for deres spil. Større udviklere som Valve drager allerede fordel af dette, for at skabe avancerede integrationer over Steam platformen og for deres mest populære spil.
Orion Spark indeholder en pullout tray, der understøtter de fleste iOS® og Android™ enheder, som giver nem adgang til Arx Control data.

Ni programmerbare knapper

Du kan også tilpasse dit favoritspil ved at tildele spillets kontrol og makroer til de ni individuelt programmerbare G-taster, for hurtig og let adgang til komplekse kommandoer. Orion Spark understøtter op til 27 kommandoer på tværs af tre profiler for maksimal bekvemmelighed, og opsætningen er let ved brug af Logitech Gaming Software.

Pris og tilgængelighed

Orion Spark forventes at være tilgængelig i Danmark fra starten af november 2014 til en vejledende pris på DKK 1.490,-. Besøg gaming.logitech.com eller vores blog for yderligere information.
 

 

 

Kilde: Press Release

mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-09-2014 00:46:48
Svar/Indlæg:
4222/223
ser lækkert ud, men mekanisk, og kun én række taster til makroer?!
Ellers tak


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-09-2014 15:50:26
Svar/Indlæg:
5874/1287
Ja, antallet af makrotaster er også en "no deal" for mig. Når man har vænnet sig til 18x3 makrotaster til brug i windows, spil, passwords, genveje mv, så er det en noget "fattig" makro-del der er på dette tastatur.


DTU_XaVier
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-09-2014 23:24:39
Svar/Indlæg:
2786/120
Hver sin smag. Jeg ville aldrig kunne finde mig tilpas med et ikke-mekanisk tastatur igen. Og der er to rækker af macro-taster, den anden sidder bare lidt spøjst. Jeg har personligt ikke behov for dem, men igen er det en smags-sag.

Jeg er dog ikke helt vild med designet, og prisen er godt nok noget hamper.


Burgurne
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-09-2014 23:48:24
Svar/Indlæg:
5874/1287
Hvad er det der er så fantastisk ved et mekanisk tastatur? jeg brugte et for år tilbage (et IBM på jobbet til vores System 36 mainfraime), og udover det larmede og var særdeles slidstærkt, så kan jeg ikke rigtig huske noget om det. Jo, forresten det var tungt som et ondt år!


dryz
 
Superbruger
Tilføjet:
28-09-2014 19:01:12
Svar/Indlæg:
519/32
Jeg kan bedre lide Corsairs nye K70 RGB eller K95 RGB designmæssigt:

http://www.corsair.com/se-fi/c...

...og ser det ikke ud til at være på samme niveau?


Ciric
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-09-2014 19:04:55
Svar/Indlæg:
1881/22
Med tanke på at det er med Cherry MX switches, er Corsairs noget mere interessante 😉

Der er review her:
https://www.youtube.com/watch?...