TomTom Bandit Actionkamera

Diverse d.  01. maj. 2015, skrevet af morra19 1 Kommentarer.  Vist: 1582 gange.

TomTom Bandit Actionkamera

 

TomTom præsenterer i dag deres helt nye TomTom Bandit Actionkamera, der gør redigering og deling af videoer nem og hurtig. I stedet for at bruge timer på at lede optagelser igennem, kan du nu lave en spændende redigering og dele den inden for ganske få øjeblikke efter, den er optaget. Nu kan alle helte dele deres vilde stunts.
TomTom Bandit er det første kamera med indbygget medieserver, så man kan redigere optagelser uden at skulle downloade dem først. Kameraet samarbejder med en app, der gør det muligt at skabe og dele videoer på ganske få minutter blot ved at ryste sin smartphone.

 


”Vi ved, at den største frustration ved actionkameraer er den tid og indsats, det tager at redigere optagelserne,” siger Morten Flø Nielsen, Country Manager Sales for TomTom Danmark. ”Med TomTom Bandit har vi skåret redigeringstiden ned fra timer til minutter – alt det kræver, er et ryst!”
”Vi tog en enkel, men radikal, vinkel på at løse redigeringsproblemet,” siger Slobodan Stanisic, lead engineer, TomTom. ”Med de eksisterende actionkameraer er du først nødt til at downloade mange gigabytes optagelser til en kraftfuld computer - en proces, der kan tage lang tid. Derefter skal du finde de gode optagelser, sætte det sammen til en historie og formatere det. Vi ved, at det ofte tager timer. Ikke med TomTom Bandit. Vi har designet et kamera, hvor optagelserne bliver bearbejdet på selve kameraet, hvilket gør redigeringsprocessen meget lettere og hurtigere.”
TomTom Bandit Actionkameraet har indbyggede bevægelsessensorer og GPS til automatisk at finde og tagge spændende øjeblikke baseret på fart, højde, g-kraft, acceleration og puls*. De gode øjeblikke kan også tagges manuelt med et tryk på ’tagging’-knappen på kameraet eller fjernbetjeningen.

 


TomTom Bandit samarbejder med en smartphone app, der indeholder en superhurtig søgefunktion. Optagelser kan ses med det samme på smartphone app’en takket være den indbyggede medieserver. Når du er i ’editing mode’, giver et enkelt ryst med smartphonen med det samme en spændende film. Derefter kan du nemt lave ændringer, tilføje musik og tilføje f.eks. hastigheden eller andre informationer, før det deles med vennerne.

TomTom Bandit Actionkamera giver høj videokvalitet. Det har et vidvinkelobjektiv, high-end 16 MP CCD-sensor og en kraftfuld processor. Kameraet er også fuldstændigt vandtæt, hvilket gør et pladskrævende kamerahus overflødig.** Stålringen til montering har en ’quick release’-mekanisme, og TomTom Bandits lave profil ser godt ud på en hjelm.


Det unikt designede ’Batt-Stick’ kombinerer lang batterilevetid, micro SD-kort og SuperSpeed USB 3.0. Det kan kobles direkte til computeren via USB for at oplade og downloade optagelser, så ekstra kabler og adaptere er overflødige.

 

 


TomTom Bandit Actionkamera er tilgængeligt på www.tomtom.com og i udvalgte butikker fra maj 2015 fra 3.199 kr.

En premium-pakke vil også være tilgængelig i juni med ekstra tilbehør, der giver endnu flere måder at bruge TomTom Bandit Actionkameraet på. Der vil være et bredt udvalg af tilbehør, der kan tilkøbes.


Tekniske specifikationer:
•    Video at 1080p30, 1080p60, 720p60, 720p120
•    Cinematic at 2.7k30, 4k15
•    Native time lapse at 4k30, 1080p30 (various capture intervals)
•    Native slow motion at 1080p x2, 720p x4, WVGA x6
•    Single and burst photo up to 16MP at 10/s
•    Wi-Fi, Bluetooth Smart and USB3.0 connectivity
•    Multiple accessories
•    Smartphone app available on iOS only at launch.  An Android version of the app will be available soon.
*ekstra tilbehør nødvendigt
**et ekstra objektiv-cover er nødvendigt for at være vandtæt ned til 50 meter. Kan købes som tilbehør.

 

Kilde: Press Release / Link

Anonym2021815192642
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-05-2015 16:53:30
Svar/Indlæg:
2418/151
Puha 3200kr 😕