Philips lancerer Hue motion sensor
Så er der godt nyt til Hue entuisiaster, Philips kommer nemlig nu med et længe efterspurgt produkt, nemlig en såkaldt motion sensor eller bevægelses sensor på godt gammel dansk.
Philips udgav sidste år en ny smart lys serie kaldet Hue, som man kan styre ved hjælp af en app, og indstille alt fra farven til styrken på lyset. Det er en del af at have et "smart" hjem, og Philips har ikke bare bombarderet os med nye enheder, men derimod har de lyttet til hvad kunderne har ønsket.
Som man næsten kan regne ud på navnet, så er det en sensor der registrerer bevægelser og tænder lys hvis der er en person i rummet, og som Philips selv siger :
“Det eneste, det kræver at tænde lyset, er, at man er tilstede i rummet. Man behøver hverken fjernbetjening, kontakt eller telefonen. Så snart man træder ind rummet vil sensoren, på mindre end ét sekund, opfange bevægelser og sørge for at tænde lyset”, fortæller produktchef hos Philips Lighting, Andreas Bahnsen i en pressemeddelelse.
Men som man måske kan regne ud, så er det selvfølgelig ikke helt nok, og det er muligt via appen, at indstille lyset til at følge dagen, så det kan være blødt lys om morgenen og lidt stærkere om aftenen. Men det kan indstilles fuldstændig som man selv ønsker det via appen.
Kilde - Phillips.dk