Duke nukem er tilbage!
I år er det 20 år siden det legendaiske Duke Nukem 3D så dagens lys, og var med til at grundlægge FPS-generen som vi kender den. Siden da er der kommet forskellige efterfølgere og re-makes, og nu kommer der så en jubilæumsversion hvor målet har været at genskabe den originale oplevelse ved spillet, uden at lave for meget om. I denne nye udgave, har man prøvet så vidt muligt at bibeholde en retro-oplevelse, dog med en mindre tilpasning af grafikken, så den ikke ser "strukket" ud.
Jubilæumsudgaven er dog mere end blot en let opdatering af grafikken, for man får nemlig også hele otte nye baner at boltre sig på, der skulle være holdt i spillets originale stil og ånd. Der er desuden tilføjet en flammekaster til våbenarsenalet, samt en ny type fjender i form at en slags fluer som kan vokse sig store og grille dig med ild. Flammekasteren skulle faktisk komme fra den originale kode, men den blev blot aldrig "slået til" i spillet - men det bliver den så nu.
For at gøre oplevelsen så autentisk som muligt, har man faktisk fået en del af det gamle team med på vognen, og endda fået den originale Duke Nukem stemme Jon St. John til at gen-indtale de ikoniske Duke oneliner
Duke Nukem 3D: 20th Anniversary World Tour kommer på gaden d. 11 oktober på PC, PlayStation 4 og Xbox One, og kommer til at koster ca. 135 kr ($20).
Kilde: Gamespot