Lian Li Alpha Series

Kabinetter d.  04. november. 2017, skrevet af cmnielsen 1 Kommentarer.  Vist: 8118 gange.

Lian Li Alpha Series

Under Computex 2017 fremviste Lian Li en ny kabinet serie. Den er anderledes fra deres sædvanlige aluminium design, da den er lavet af stål og bruger hærdet glas i sidepanelerne. Dette kabinet lanceres snart og vil blive kaldt Alpha serien. Meddelelsen kommer via en YouTube-video fra Lian Li, der viser dets funktioner, se nederst på siden.
Når de på på Computex blev spurgt om prisen, sagde Lian Li de sigtede efter $100 USD, men de har ændret deres mening og går til den højere ende af markedet i stedet. Alpha 550 er nu prissat til $239 USD ifølge OCaholic.
 


 

Hvad der øger prisen, er sandsynligvis brugen af aluminiumsrammer og  Bora RGB LED fans. Der er også en indbygget RGB LED controller og en RGB LED strip. Tilføjelsen af disse funktioner har helt sikkert tilføjet det meste af de yderligere $139 til prisen. Da det er en hel serie, kan Lian Li også tilbyde en mere skrabet version uden RGB LED tættere på de 100 dollar som de lovede.
 
 
Med hensyn til andre funktioner har det 3 x 120 mm eller 3 x 140 mm fan/radiator understøttelse på top og front. Dette giver vandkølings folket gode muligheder for tilslutninger af deres enheder. Der er endda et reservoir beslag. Det har også et PSU  kammer isoleret fra den øvrige del. Der er mulighed for en lodret GPU montering, hvor der er forberedt med PCIe kabel gennemføringshuller.
 

Kilde og billeder: eteknix.com og ocaholic.ch
Video: youtube.com

Freedom
 
Superbruger
Tilføjet:
05-11-2017 10:29:59
Svar/Indlæg:
978/63
Har aldrig set det smarte i at gøre fronten gennemsigtig så man kan se alt støvet samler sig. Nej LL, om igen.