Age of Empires: Definite Edition
Jeg er sikkert ikke den eneste født i 80'erne og før, som har mange gode minder fra det originale nærmest legendariske spil Age of Empires, der udkom tilbage i 1997. I forbindelse med 20 års jubilæet sidste år, blev det annonceret, at der var en ny version af det originale spil på vej, med stærkt opgraderet grafik - og nu er den her!
I den nye version får man alle civilisationer fra det originale spil, plus Rise of Rome udvidelsen og alle de originale campaigns. Hele grafikken har fået en en ordentlig overhaling, og blevet opskaleret til 4K - så vink farvel til den originale stærkt pixelerede oplevelse fra dengang. Her ud over har sound track og lydeffekter fået en opdatering, og det samme har brugergrænsefladen.
De første anmeldelser er kommet frem, og hvis man kan leve med at AI'en stadig til tider er decideret elendig, så er det et herligt nostalgisk gensyn med fortiden. Systemkravende er selvsagt i den bestemt meget lave ende, dog er det et krav at man har Windows 10.
Til venstre den nye version, og til højre den originale fra 1997
Age of Empires: Definite Edition kan fra i dag købes i Microsoft Store til 159,-
Kilde. https://www.ageofempires.com/games/aoe