AOC præsenterer ny fremtidssikret 4K skærm til de professionelle
København, 27. juni 2019 – Skærmspecialisten AOC kan nu offentliggøre den seneste tilføjelse til 90-serien, som er rettet mod de professionelle brugere. U2790PQU har et 27” IPS-panel, der giver ekstra skarphed og flotte detaljer grundet en 4K UHD-opløsning (3840x2160 pixels), en pixel densitet på 163 ppi og en 10-bit farvedybde, der giver 1,07 milliarder farver. Med U2790PQU følger en ergonomisk og justerbar stander, USB 3.0-forbindelse og indbyggede højtalere.
Multifunktionel og behagelig
Med en opløsning på 4K, nøjagtig farvegengivelse og 10-bit farvedybde er U2790PQU velegnet til professionelle brugere, som arbejder som indholdsproducenter, videoproducenter, digitale kunstnere, og andre brugere med høje krav, som ønsker en løsning af virkelig høj kvalitet. Det tresidede kantløse design gør det muligt at sætte flere skærme op ved siden af hinanden og bibeholde en flot gengivelse. Skærmen U2790PQU har også en række ergonomiske fordele, hvor brugeren kan justere skærmens højde og vinkel, ligesom den kan drejes rundt om sin egen akse. Skærmen kan både stå som landscape og portræt. Der er også tænkt på brugerens syn, hvor det blå lys kan reduceres, ligesom Flicker Free-teknologien sørger for at trætte øjne undgås.
Til fremtidens kontor
Skærmen lever op til regulativerne EnergyStar, EPEAT Silver og TCO 6, hvilket gør U2790PQU til en moderne, energieffektiv skærm, der er velegnet til fremtidens kontor. Brugeren har en række muligheder for at tilslutte skærmen til andre skærmkilder med forskellige porte, nemlig en HDMI 2.0-port, en HDMI 1.4-port og en DisplayPort 1.2, såvel som en indbygget 2-port USB 3.0 hub til brug for dataoverførsel og opladning af multimedia-enheder. Der er også tænkt på lyden, og brugerne kan enten anvende de to indbyggede 2W-højtalere eller bruge den indbyggede udgang til hovedtelefoner.
U2790PQU er tilgængelig i juli 2019 til en listepris af 2619 kr.
Kilde go billeder: Tilsendt PR fra AOC