HKEPC har fået oplysninger om et solidt prisfald på Intel's billigste quadcore. Core 2 Quad Q6600 koster lige nu omkring 5800 kroner, eller $851, men allerede til april vil den falde til $530, og til efteråret vil den være nede på $266, hvilket nok bliver omkring 1800 kroner i Danmark.
Samtidig vil QX6700 blive afløst af Q6700 med et mere moderat prisskilt, mens den nye topmodel vil blive QX6800 (2.93GHz/4MB L2 x 2/1066MHz FSB) til samme pris som den nuværende QX6700. Og så har Intel opgivet den lille QX6400, som ellers har været planlagt.
Prisfaldet sker selvfølgelig som et led i konkurrencen mod AMD, og kampen mellem de to må efterhånden siges at være blevet ret aggressiv. Men kampen har én helt klar vinder, nemlig os som forbrugere ;)
Link: http://www.hkepc.com/bbs/itnews.php?tid=754873&starttime=0&endtime=0