Selvom der nu er retslig præcedens for, at man straffrit kan agere muldyr for phishing-gangstere, behøver vi ikke frygte nogen eksplosion i netbank-svindel herhjemme.
Den udmelding kommer fra Finanssrådet, efter at en 50-årig mand fra Næstved i tirsdags blev frikendt, selvom han havde hjulpet russiske phishing-gangstere med at overføre penge stjålet fra danske netbankkonti.
Manden slap for straf, fordi han kunne overbevise retten om, at han intet vidste om de kriminelle forhold, der lå bag det "arbejde" han havde ladet sig rekruttere til ved at svare på en phishing-mail.
Finansrådets egen statistik viser imidlertid, at der er meget få, der hopper på limpinden. Derfor har it-kriminelle, der har fået adgang til danskeres netbankonti, ikke særligt gode muligheder for at få pengene fysisk i hænderne.
»Vi bliver i praksis opmærksom på alle falske netbak-transaktioner. Muldyret har derfor ingen chancer for at få gevinst af sit arbejde,« siger Birgitte Mikkelsen, kontorchef i Finansrådet.
Selv efter dommen i Næstved frygter hun ikke en opblomstring af muldyr, der håber at klare frisag ved at påberåbe sig uvidenhed.
»I løbet af i år har vi fået bedre kontrolmekanismer på plads, og det har dæmmet op for sagerne. Det står klart, at folk ikke kan få noget ud af det, fordi man altid kan spore transaktinen frem til muldyret, og så klaper fælden,« siger hun.
Kontorchefen beretter, at der efter et større antal svindel-sager i begyndelsen af 2007 nu kun er ganske få sager, hvor phishere lænser netbank-konti. Mens der i årets første tre måneder blev registreret 34 sager, faldt tallet til 6 i andet kvartal. I tredje kvartal var der 11 tilfælde af phishing-fusk, i banksprog kaldet falske netbankstransaktioner.
Tallene skal ses i forhold til, at omkring tre millioner danskere har en netbankkonto.
Alle svindelsagerne handlede ifølge Birgitte Mikkelsen om beløb i en størreelsesorden, som man automatisk lægger mærke til - og ikke småpenge-fiflerier, pointerer Birgite Mikkelsen.
»Faldet skyldes ikke, at de kriminelle er blevet mindre aktive, for det er de bestemt ikke,« siger hun.
Så sent som i søndags blev folk med en profil hos Jobindex tilbudt arbejde som kundeservice-konsulent for det australske firma Offshoresoft Inc. Firmaet var et falsum og jobtilbuddet en phishingmail.
Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/623326144/MjAwNy0xMi0xMyxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMzOTkx
Nyhed leveret af http://Comon.dk