Mobivics søsterselskab tømte konkursbo

Diverse d.  04. januar. 2008, skrevet af System 2 Kommentarer.  Vist: 388 gange.


Et af Mobivics søsterselskaber har tømt et konkursbo for værdier, så tre it-selskaber har måttet gå forgæves med regninger.

De to teletjenester med billig udlandstelefoni, Pintown og EuroOne, var tidligere ejet af Mobivics søsterselskab STG International Ltd. Således står der fortsat inde på tjenesternes sider, at de er ejet og drevet af STG.

»Pintown var ejet af STG, og hele det her med STG og Euroone er ved at blive flyttet over i Mobivic-regi, og de domæner der er ejet af Starman (et søsterselskab, red.) er også ved at blive flyttet over, og det er der ikke noget mærkeligt i,« har Bobby Elahi fortalt.

Men problemet er blot, at den engelske kurator ikke har fundet nogle værdier i STG International Ltd.

»Vi ved faktisk ikke, hvem der styrer firmaet, men vi kigger nærmere på det. Men jeg kan ikke sige mere om det,« fortæller Louise Hewitson, assistent for den engelske kurator Graham Bishop.

Kunder kan fortsat benytte de to teletjenester, men pengene går rigtigt nok ikke til konkursboet. Ifølge firmaet DIBS, der tager imod kundernes betaling, går pengene til det danske selskab Starman Telecom A/S. Det er et af Mobivics søsterselskaber.

Dette selskab har dog også økonommiske vanskeligheder. Ved sidste regnskab havde selskabet en negativ egenkapital på fem millioner kroner. Samtidig truer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med at tvangsopløse selskabet, da Starman Telecom A/S ikke har afleveret regnskab til tiden.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/4287800739/MjAwOC0wMS0wNCxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTM0MjA1

Nyhed leveret af http://Comon.dk
1holmes
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2008 15:10:55
Svar/Indlæg:
1375/88
Det bliver s** da en større farce, jo længere tid der går med de selskaber.


phg
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-01-2008 21:43:40
Svar/Indlæg:
1399/43
det der lyder som en jeg tror ved hvem er(UDEN DOG AT VIDE DET),han har kørt over 20 firmaer ned ved at tømme dem for værdier,og der er inger der kan finde ham(har ingen folkeregister adresse i danmark)
men er selvfølgelig ikke sikker men det lyder som hans fremgangsmåde og jeg har hørt ham har bevæget sig ind på telemarkedet