Danske Bank starter hoax-bølge

Diverse d.  11. januar. 2008, skrevet af System 4 Kommentarer.  Vist: 532 gange.


I de seneste tre måneder er Danske Bank blevet overdænget med opkald og e-mails med spørgsmål om en fiktiv virus i en PowerPoint præsentation med navnet »Welcome to the matrix«. Bølgen startede, da Danske Banks it-koordinator Jørgen Kjærbye sendte en velment advarsel ud i sidste kvartal af 2007.

»Efter flere overvejelser valgte jeg at sende advarslen ud efter devisen, 'proaktiv advarsel er bedre end reaktiv oprydning'. En medarbejder har herefter videresendt denne mail til venner og familie ? og så rullede sagen. Problemet var blot, at mine kontaktdata også blev sendt med. Dermed får mailen karakter af at være meget kritisk,« siger Jørgen Kjærbye.

Det har ført til en bølge af henvendelser omkring den falske advarsel, som nu griber ind i dagligdagens opgaver hos banken. På en god dag er der kun 10-12 telefoniske henvendelser og det samme antal e-mail forespørgsler, og det har været langt værre.

Det er ikke kun Danske Bank, der er blevet begravet i henvendelser. Hos it-sikkerhedsfirmaet Virus112 har man også oplevet effekten af den falske mail.

»Vores egne support-drenge har fået et utal af henvendelser fra kunder om denne hoax de senere dage. Og da det spærrer for 'vigtige' sager ? prøver vi nu at få begravet denne hoax en gang for alle. Det kan nærmest karakteriseres som 'brugersendt spam'. Mig bekendt er det første gang, at en hoax har haft så stor og direkte indflydelse på normale arbejdsgange,« siger it-sikkerhedsekspert Tonny Bjørn fra Virus112.

Hans råd til alle modtagere af den falske advarsel er at slette den og lad være med at sende videre. En videresending bidrager blot til mere unødig panik, mener han. Og Danske Bank lover at være mere forsigtig med at sende advarsler næste gang.

»Vi har lært af denne sag. Vi vil opfordre folk til, eksempelvis at kigge på Virus112's hjemmeside for at få bekræftet om det er en valid advarsel. Ens egen antivirusleverandør vil også kunne være behjælpelig i disse situationer,« siger Jørgen Kjærbye.

Den danske mail, som cirkulerer på nettet i øjeblikket, har følgende tekst:

<I>ADVARSEL TIL ALLE I KENDER!!!!!!

Hvis du får en mail fra Powerpoint præsentation 'Welcome to the matrixpps..' så må du ABSOLUTT IKKE ÅBNE den!!! Der vises et billede i ca. 10 sek. og siden kommer en tekst 'You?re harddrive is over' og så er alt for sent; alle adresser og alt som du ellers har gemt, makuleres bort. :-/ Det er et helt nyt virus som er programmeret af en fransk pirat som kalder sig Nwin2.

KOPIER DETTE TIL ALLE DINE VENNER! DET ER ENORMT VIGTIGT!!! Og send dette til ALLE dine kontakter!

Og for at slå det helt fast; der er tale om en hoax. Den skadelige Powerpoint-præsentation eksisterer ikke.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/25847469/MjAwOC0wMS0xMSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTM0MzIy

Nyhed leveret af http://Comon.dk
Illuminati
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-01-2008 17:10:34
Svar/Indlæg:
10398/435
hvordan makulerer man ting som ligger på en harddisk? syg virus! 🤣


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-01-2008 17:12:00
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #1

Det må være "purge" - der tænkes på 😲 🤣


qty
 
Overclocker
Tilføjet:
11-01-2008 18:07:00
Svar/Indlæg:
9/7
haha sidder her med den seddel som ham gutten sendte til alle i Danske B (de gamle arbejder der ) De får tit sådan nogen med hjem


DjeavleN
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-01-2008 18:44:00
Svar/Indlæg:
2959/206
Min mor sendte den mail til mig...

Bad hende så om ikke atsende mig mails om så'n noget igen da det er meget simpelt..
Lad være med at åbne ting fra folk du ikke ved hvem er, hvis mailen har et mystisk navn, overskrift eller andet, slet den og tænk ikke mere over det.